PostNord gør det igen i år.
Lige nu læser andre
Fra Black Friday til jul stiger pakkemængderne hos PostNord til over det dobbelte af normalen, og i år forventer PostNord, at tallene bliver rekordhøje.
Det betyder travlhed i PostNords ca. 1.300 pakkeshops og ca. 3300 pakkebokse fordelt på over 1000 lokationer landet over.
For at undgå fyldte hylder i landets pakkeshops -og bokse afholder PostNord igen i år en konkurrence, der skal få danskerne til at hente deres pakker hurtigt, så der bliver plads til de nye.
“Vi håber, at konkurrencen inspirerer flere til at hente deres pakker hurtigt og vise lidt ‘næstepakkekærlighed’, som vi kalder det her i PostNord. Så kan din nabo også få plads til sine pakker i en tid, hvor Black Friday og julen er lige rundt om hjørnet,” siger Isabella Beck Jørgensen, der er pressechef hos PostNord.
Henter du din PostNord pakke inden for 24 timer, er du automatisk med i konkurrencen om et SuperGavekort på 500 kroner.
Læs også
Sådan deltager du
Du deltager automatisk, hvis du har bestilt en vare online med levering til en PostNord Pakkeshop eller pakkeboks, og du henter din pakke inden for 24 timer.
Konkurrencen kører frem til den 21. december 2025, og der trækkes 10 vindere hver uge.
Vinderne får direkte besked.