MENY gør det som de første.
Lige nu læser andre
Når man går rundt i de danske supermarkeder, møder man hyldemeter efter hyldemeter med tilbud og lokkende kampagner.
Kæderne kæmper hårdt om kundernes opmærksomhed, hvad enten det gælder pris, udvalg eller nye services.
Mange butikker forsøger at finde små måder at skille sig ud på, selvom konkurrencen kun bliver skarpere år for år.
Nu er der alligevel sket noget, som får en af de store kæder til at skille sig ud med en helt ny milepæl.
I aftes vandt dagligvarekæden MENY en Effie pris ved uddelingen af årets Advertising Effectiveness Awards.
Læs også
Effie er globalt anerkendt som den mest prestigefyldte pris blandt marketingfolk.
Vinder eftertragtet pris
Prisuddelingen hylder reklamer på tværs af alle brancher, der har bevist deres effekt ved at skabe konkrete forretningsmæssige resultater.
I aftes blev MENY hædret i kategorien Social Good og trådte dermed ind i det eksklusive selskab af Effie vindere – og tilmed som den hidtil eneste danske dagligvarekæde.
Det store awardshow, der årligt samler toneangivende marketing- reklame- og mediefolk, fandt sted på Axelborg i København.
Sammen med sit reklamebureau Marketsquare og mediebureauet Hearts & Science var MENY nomineret i både retail og social good kategorierne for marketingindsatsen på Danske Madskatte.
Læs også
Fra MENY var chef for Brand, Marketing og Loyalitet Rikke Bangild på scenen sammen med Marketsquare og Hearts & Science for at modtage prisen:
”Som marketingansvarlig er Effie den pris, man drømmer om at vinde. For når man får en Effie, et det fordi, man har kunnet dokumentere, at marketing skaber helt konkrete forretningsmæssige resultater,” siger Rikke Bangild.
I en branche, der ellers er præget af kommunikation, som handler om pris, er Rikke Bangild samtidig stolt af, at MENY sammen med de to bureauer, har haft modet til at satse anderledes og skabe en Danske Madskatte-kampagne, der har engageret kunderne i vores brand og i en fortælling, der handler om andet end pris.
”Kampagnen for Danske Madskatte har bevist, at den både har styrket vores position på samfundsansvar og samtidig medvirket til at sælge varer ude i de enkelte butikker. Det er for mig det ultimative, for det viser, at dygtigt reklamearbejde gør en reel forskel for vores forretning,” siger hun.
MENY-kæden har i år 10 år eksisteret i 10 år, og denne Effie-pris kommer som afslutning på et jubilæumsår, der har bragt ekstraordinært meget hæder og anerkendelse.