Louise Borglits søster bryder tavsheden: “Det kunne have været mig”

Når et brutalt drab rammer en familie, efterlader det ikke blot sorg, men også spørgsmål, der kan hjemsøge de efterladte i årevis.

For nogle bliver de ubesvarede spørgsmål så stærke, at de først meget senere finder modet til at fortælle om det traume, de har båret på.

Det er tilfældet for Susanne Borglit, der nu sætter ord på den smertefulde historie om sin søster, Louise Borglit, ni år efter drabet.

Det skriver TV 2.

Louise Borglit, der var gravid i ottende måned, blev dræbt i Elverparken i Herlev den 4. november 2016.

Hun boede på det tidspunkt hos sin søster og svoger og var ude at lufte familiens hund, da hun blev overfaldet og stukket ihjel.

Drabet chokerede hele landet og kastede familien ud i en lang og udmattende venten på svar.

Alt ændrede sig efter et telefonopkald

Susanne Borglit husker tydeligt den aften, hvor politiet ringede og bad hende komme til parken med det samme.

Da hun kom frem, lå hendes søster livløs på den våde jord ramt af 11 knivstik. Det blev begyndelsen på et mareridt, som skulle hjemsøge familien i årevis.

Trods en massiv efterforskning lykkedes det ikke politiet at finde en gerningsmand i første omgang.

Spor blev fulgt, søer gennemgået, og overvågning gransket, men uden resultat.

Samtidig skulle familien leve med den konstante medieopmærksomhed, som Susanne oplevede som opslidende og grænseoverskridende.

Først seks et halvt år senere kom der afgørende gennembrud i sagen.

En undercoveragent blev placeret i Enner Mark Fængsel, hvor Alexander Toro Møllmann afsonede en dom for drabsforsøg på en tidligere kæreste.

Agentens dækhistorie fik den indsatte til at åbne sig, og han betroede sig om detaljer, som kun gerningsmanden til drabet på Louise kunne kende.

Det førte til anholdelsen og senere domfældelsen.

Hendes børn frygter fremtiden

I november 2025 blev Toro Møllmann idømt livsvarigt fængsel for drabet på Louise Borglit.

Familien fik dermed den tungest mulige straf til gerningsmanden, men ikke alle svarene.

Susanne Borglit fortæller, at hendes børn frygter, hvad der sker, når han en dag kan søge prøveløsladelse.

Og hun indrømmer, at tanken om, at det lige så godt kunne have været hende, stadig kan give hende kuldegysninger.

Hun fortæller, at det plejede at være hende, der gik en tur med hunden, men at Louise gjorde det for hende den aften.

“Det kunne have været mig, der var ude at gå med hunden den aften, og så havde jeg måske ikke været her mere,” siger Susanne ærligt.

Selv om tiden går, er sorgen stadig nærværende. for familien, som altid vil have Louise i deres hjerter.