Laurids Gjelstrup
Danmark sænker støtten til Ukraine i 2026.
Når europæiske lande gør status over støtten til Ukraine, tegner der sig et billede af en kontinentalt delt indsats, hvor de økonomiske muskler spændes forskelligt fra nord til syd.
Danmark har længe stået helt fremme i forreste række, men et politisk valg ser nu ud til at ændre kursen.
Det skriver DR
Tal fra Forsvarsudvalget viser, at milliarderne fra København ikke strømmer mod Kyiv i samme tempo som før, selv om krigen fortsætter med uformindsket kraft.
Den kommende donation lyder på 9,4 milliarder kroner, et markant fald i forhold til de foregående år, hvor beløbene lå mellem 16 og 19 milliarder.
Skiftet kommer på trods af en entydig retorik, hvor statsministeren flere gange har understreget nødvendigheden af at støtte Ukrainens militær, senest på et stort europæisk møde i oktober.
Her lød ordene, at “Ukraine er i dag Europas sikkerhedsgaranti. Vores støtte til Ukraine er en direkte investering i vores egen sikkerhed.”
Danmark står ved en skillevej
Den økonomiske ramme, der blev etableret med Ukrainefonden, er tæt på tørlagt efter rundhåndede donationer siden 2023.
Det skaber debat på Christiansborg. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre peger på, at niveauet bør holdes højt.
Han ser ikke tiden som moden til at lade støtten dale og ønsker nye midler lagt ind i fonden.
Simon Kollerup fra Socialdemokratiet vurderer, at Danmark allerede har ydet ekstraordinært meget og kalder det naturligt, at støtten flader ud.
Han tilføjer dog, at udviklingen ikke er fastlåst og åbner for muligheden for nye bevillinger.
På slagmarken er situationen presset, blandt andet omkring byen Pokrovsk, hvor Rusland hævder at have taget kontrol.
Samtidig skrues der op for støtten i nabolande som Norge og Sverige, der planlægger store programmer næste år.
Danmark står derfor ved en skillevej, hvor økonomiske hensyn skal balanceres med ønsker om fortsat politisk og militær opbakning til Ukraine, mens opfordringen om bredere international byrdefordeling lyder stadig højere.
