Kan du nikke genkendende til, hvad folk ønsker sig i år?
Lige nu læser andre
Ønskeskyen, der bliver flittigt brugt til at lave ønskelister i både Danmark og resten af verden under navnet GoWish, og i dag har +3,5mio. registrerede brugere i Danmark og knap 16,9 mio. globalt (per 8/12/25), har i sin juleudgave af krystalkugleundersøgelsen kigget nærmere på i alt 20.898.148 ønsker oprettet i Danmark, Norge, Sverige og USA de seneste 14 dage (26/11-9/12). Et kig i Ønskeskyens krystalkugle giver derfor et ganske interessant indblik i, hvad både danskerne, vores naboer og også amerikanerne ønsker sig allerhøjest her i tiden op til, at der skal danses om træet juleaften.
Ligesom sidste år har Ønskeskyen i 2025 kortlagt de mest populære ønsker for hhv. mænd (>18år), kvinder (>18 år), drenge (<18 år) og piger (<18 år) – og igen i år er der interessante forhold at observere, når man kigger på tværs af både køn, alder og lande:
“Med Ønskeskyens Krystalkugle-undersøgelse kan vi følge udviklingen på tværs af både køn, alder og lande for at se, hvad der præger ønskerne i de forskellige lande – til glæde, gavn og inspiration for alle andre. Et kig ned i så mange millioner menneskers ønsker giver os et sjældent indblik i, hvad folk i virkeligheden går og drømmer om”, lyder det fra Casper Ravn-Sørensen, Chief Growth Officer i Ønskeskyen i en pressemeddelelse, der fortsætter:
“Ønskelister er jo ikke bare praktiske huskelister; de fortæller noget om vores hverdag, stil og behov for både funktion og forkælelse, og derfor er det altid spændende at se, hvilke helt nye trends, der bryder igennem, og hvilke favoritter der insisterer på at blive ved med at ligge øverst år efter år”, lyder det.
Og Årets Ønske 2025 er…
Ligesom sidste år er Ønskeskyen parat med Årets Ønske 2025 efter et kig i Krystalkuglen, og heller ikke i år har Ønskeskyens interne ekspertpanel måttet lede længe for at kåre den gave, der for alvor vil komme til at vække glæde blandt både mænd og kvinder i alle aldre. For selvom Apples AirPods Pro fortsat ligger i top på ønskelisterne, ligesom sidste år, er det i år en blød pakke, der løber med titlen som Årets Ønske:
Læs også
“Træningssokker er det ønske, der topper ønskelisterne hos flest brugere på tværs af køn, alder og lande. Det praktiske og sporty valg har taget føringen – selvom AirPods Pro, der toppede ønskelisterne sidste år, stadig ligger højt på ønskelisterne som den moderne klassiker under juletræet. Og husk nu: Selv hvis andre får den samme idé, kan man på Ønskeskyen reservere den gave, man vil købe – så undgår man både dobbeltgaver og byttekøen efter jul,” slutter Casper Ravn-Sørensen.