Forside Biler Mange danskere ignorerer vigtig besked i e-Boks: Kan udgøre en...

Mange danskere ignorerer vigtig besked i e-Boks: Kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko

e-Boks
Privat

Flere danskere overser en vigtig besked, der er landet i deres e-Boks.

Lige nu læser andre

Tilbagekaldelser af biler er langtfra noget særsyn i bilejernes e-Boks.

Alene fra januar til sidst i november har Sikkerhedsstyrelsen, der er myndighed på området, sendt tilbagekaldelser ud til danske bilejere 510 gange.

Det sker på vegne af bilproducenterne og -importørerne, som ikke selv har oplysninger om de enkelte bilejere.

Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Flere ignorerer beskeden

Men selvom det handler om at rette kritiske fejl såsom at udskifte dele eller opdatere bilens software, der har betydning for sikkerheden, må importører og forhandlerværksteder ofte se langt efter bilejerne.

Læs også

For selvom tilbagekaldelserne sendes via Motorstyrelsen, og dermed lander i bilejernes e-Boks, ignorerer mange af bilejerne dem.

”Det er desværre et velkendt problem, at mange bilejere ikke reagerer på tilbagekaldelser. Heller ikke selvom det handler om at rette sikkerhedsrelaterede fejl på deres bil. Konkret betyder det, at en del biler kører rundt med potentielt farlige fejl eller fejl, som har betydning for bilens udledning af skadelige emissioner,” siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.

FDM har talt med flere bilimportører, som fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at de må sende helt op til otte rykkerbreve til bilejere via Motorstyrelsen, der som de eneste har oplysninger om, hvem der ejer de pågældende biler.

Derfor foreslår FDM en række tiltag, som skal sanktionere de bilejere, der fortsætter med at ignorere en tilbagekaldelse af deres bil.

”Konkret foreslår vi, at man ikke skal kunne få synet sin bil, hvis der er en åben tilbagekaldelse på den. Man skal heller ikke kunne omregistrere eller foretage ejerskifte af en bil. Dermed risikerer man heller ikke at købe en bil, som har en tilbagekaldelse, man ikke er klar over, og som kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Der er ikke noget i de nuværende regler på området, som står i vejen for det,” siger Lone Otto.

Læs også

FDM foreslår også, at bilejere på for eksempel Motorstyrelsens eller Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside skal kunne slå en bils stelnummer op og se, om der er en tilbagekaldelse, man som ejer har overset og bør reagere på.

I dag skal man ind på de enkelte bilimportørers hjemmesider for at finde den mulighed, men det er ikke alle, som tilbyder den mulighed.

Ads by MGDK