Nicolai Haugsted
“Vi skal tage det alvorligt,” lyder svaret fra ordføreren.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes nylige frustrationer over folkeskolens økonomiske stilstand får nu tung videnskabelig opbakning.
Økonomiprofessor Nina Smith har analyseret de tørre tal og konkluderer, at landets vigtigste uddannelsesinstitution er blevet efterladt på perronen, mens resten af samfundets velstand er buldret afsted. Tallene afslører et gabende hul i budgetterne, som ifølge professoren kræver massive investeringer for at blive lukket.
Selvom de faktiske beløb per elev er steget nominelt, dækker det over en realitet, hvor skolens andel af bruttonationalproduktet er skrumpet markant.
Baumols lov rammer klasseværelset
Professoren peger på økonomiske mekanismer, hvor den offentlige sektor naturligt bliver dyrere at drive, da opgaver med mennesker ikke kan automatiseres på samme måde som industriproduktion. Når lønningerne stiger i hele samfundet, men produktiviteten i skolen ikke kan “effektiveres” uden at ødelægge kvaliteten, opstår der et pres. Beregninger foretaget af Nina Smith viser, at de reelle udgifter til folkeskolen faktisk er faldet med 6 procent siden 2007, når man tager højde for det faldende antal elever.
Særligt den almene del af skolen er hårdt ramt, da en stigende del af budgetterne opsuges af specialundervisning og håndtering af voksende mistrivsel blandt børnene.
Milliardregning for at indhente det tabte
Gabet mellem skolens ressourcer og landets generelle velstandsniveau er nu så stort, at det tælles i milliarder. Skulle de almene klasser blot have fulgt med den generelle velstandsudvikling over de seneste fire år, mangler der omkring 4 milliarder kroner årligt. Nina Smith understreger alvoren i den opbyggede gæld til fremtidens generationer.
”Jeg er dybt bekymret,” udtaler professoren ifølge Ekstra Bladet.
Hun forklarer videre, at man står med et enormt efterslæb, der er skabt over mange år, samtidig med at kravene til lærere og pædagoger kun er vokset.
Politisk tøven
Socialdemokratiets undervisningsordfører, Sara Emil Baaring, anerkender alvoren i tallene og udtrykker stor respekt for professorens analyse. Alligevel er partiet ikke klar til at udskrive en blankocheck til folkeskolens genopretning. Ordføreren påpeger, at der findes forskellige regnemetoder og tidsperioder, som kan påvirke det endelige resultat af en sådan økonomisk opgørelse.
Regeringspartiet afviser således at lægge sig fast på et konkret milliardbeløb i øjeblikket, selvom advarslerne fra den økonomiske ekspertise er entydige.
”Vi skal tage det alvorligt, når en økonom som Nina Schmidt, som jeg har meget stor respekt for, peger på, at folkeskolen i perioder ikke er fulgt med samfundsudviklingen, særligt når man specifikt kigger på den almene del,” svarer Baaring.
