Forside Indland Millionerne er offentliggjort: Her er den vindende skrabe julekalender blevet...

Millionerne er offentliggjort: Her er den vindende skrabe julekalender blevet købt

Millionerne er offentliggjort: Her er den vindende skrabe julekalender blevet købt
Danske Spil A/S

Ekstra god julestemning for en heldig dansker.

Lige nu læser andre

”Vi har talt juletræerne utroligt mange gange,” fortæller en kvinde fra Sydsjælland, som det første, da hun tager telefonen, da Danske Spil ringer for at gratulere hende. Kvinden er årets allerførste vinder af hovedpræmien i Quicks klassiske, røde skrabejulekalender, og selv om der stadig er et par dage til jul, så lover kvinden, at hun ikke har ’snydt’ og skrabet forud.

”Jeg skraber kun én låge om dagen, og det var allerede i lørdags, den 20. december, at jeg skrabede den. Det sidste juletræ. Der blev jeg meget overrasket, og jeg tænkte, at det slet ikke kunne passe,” fortæller kvinden, der efter at have talt juletræerne grundigt efter kunne udbryde til sin mand:

”Jeg tror, vi er blevet millionærer!”

Det troede manden selvfølgelig ikke på, men da han også havde talt til 10 juletræer et par gange, så var ægteparret sikre: Den var god nok!

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Læs også

”Jeg plejer at have skrabekalenderen, og vi er tit landet på ni juletræer. Det troede jeg også, at jeg ville gøre i år, da jeg havde fået nummer ni. Men så lige den 20. december var det bare ’Hov! Der var lige et til!” fortæller kvinden med et hjerteligt grin.

Det nyslåede millionærpar har endnu ikke besluttet sig for, hvad de mange penge skal gå til. Det kan jo være, at børn og børnebørn bliver tilgodeset på en eller anden måde. Men ikke i første omgang, for som den heldige kvinde fortæller, så ER der allerede købt julegaver

”Og det føles altså stadig urealistisk, det gør det. Man skal først vænne sig til at tænke på tal i det niveau. 1.000.000, det er et vildt tal. Men vi bor i et gammelt hus, så måske skal det shines lidt op. Og måske vil vi bytte bilen til en nyere, men nej: Så langt er vi ikke kommet endnu,” fortæller kvinden, som i øvrigt ender med at komme med lidt af en tilståelse.

Efter kun at have skrabet en enkelt låge om dagen i 20 dage, så tænkte hun ’årh, hva pokker’, da først millionen var i hus.

”Ja, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne skrabe den færdig. Der kom dog ikke flere gevinster… Men det har jeg det nu udmærket med,” siger hun.

Læs også

Ads by MGDK