Forside Indland Flere overser skjult fare nytårsaften: “Du kan ikke altid stole...

Flere overser skjult fare nytårsaften: “Du kan ikke altid stole på kroppens advarsler”

Flere overser skjult fare nytårsaften: “Du kan ikke altid stole på kroppens advarsler”
Christian.dk / Shutterstock.com

Mange danskere glemmer at tænke på det nytårsaften, og det kan få store konsekvenser.

Lige nu læser andre

Det er snart nytår og tid til at finde fyrværkeriet frem. Og vi ved det godt. Vi skal passe på øjnene. 

Men mange af os glemmer, at vi også skal passe på ørerne.

Vi fødes med et antal nerveceller i ørerne, som vi langsomt mister, når vi er udsat for støj og kraftig lyd. Hvis nervecellerne først bliver ødelagt, kommer de ikke igen. 

”Det er alvorligt. Høreskader er svære at påvise, og de viser sig først efter et stykke tid. Så du kan ikke altid stole på kroppens advarsler. En del får tinnitus, men det er langt fra alle. Du kan også få høreskader, selvom du ikke mærker noget med det samme”, siger Dorte Hammershøi, der forsker i lyd og hørelse, og er professor på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer til, at alle passer på ørerne. Det gælder også børn og unge. 

Læs også

”Det er let at beskytte ørerne til nytår, da de kraftige lyde er meget kortvarige. Hav hænderne fri, så du kan dække ørerne med dem. Brug ørepropper eller høreværn, hvis det er dig, der fyrer af. ”

Alt for meget lyd

Det handler ikke kun om de store brag, som fyrværkeriet giver. Det handler også om den samlede mængde af lyd, du får over tid. 

”Ørerne har brug for pauser uden lyd. Hvis du for eksempel skal til koncert, så skån ørerne før og efter koncerten. Et par timer i fitnesscenter, høj musik i baren og så en koncert er en farlig cocktail for ørerne”, siger Dorte Hammershøi.

Det er særligt vigtigt, at børn og unge udvikler sikre lyttevaner.

”De skal lære, hvordan de bruger en volumenknap. De skal kunne skrue op for lyden, så den bliver hørbar og ned, når den er for kraftig.”, siger Dorte Hammershøi.

Læs også

Antallet af unge med tinnitus er fordoblet fra 2013 til 2023, viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. I dag har 1 ud af 10 unge mellem 16 og 24 år tinnitus. Skyldes den en høreskade, vil den være ledsaget af nedsat høreevne, hvilket har alvorlige konsekvenser.

”En nedsat hørelse påvirker ens sociale liv og mange risikerer at isolere sig. Det går ud over arbejdsevne og livskvalitet, og har måske betydning for en evt. udvikling af demens”, siger Dorte Hammershøi. 

Ads by MGDK