Forside Indland Er du blandt dem? Ny pensionsrekord spreder sig i Danmark

Er du blandt dem? Ny pensionsrekord spreder sig i Danmark

Shutterstock
pensionist, penge

Vi snakker om omkring 50.000.

Lige nu læser andre

Flere unge end nogensinde tidligere indbetaler nu til en pensionsordning, viser nye tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension. De viser også, at unge på 24 år med en pensionsordning allerede har sparet 65.000 kroner op i gennemsnit. Det lover godt for den unge generation og deres opsparinger.

– En af grundene til, at flere unge nu sparer op til pension, er den høje beskæftigelse, som Danmark oplever i disse år. Hovedparten af lønmodtagere indbetaler til pension. Men flere unge lærlinge og elever er også blevet omfattet af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, siger Lotte Katrine Ravn, pensionschef i F&P i en pressemeddelelse.

Det har stor betydning at komme i gang med at spare op til pension tidligt i arbejdslivet, fordi pengene så er investeret i endnu flere år. Dermed får man større gavn af renters rente-effekten.

– Sammenlignet med i dag kom de unge for ti år siden senere i gang med en pensionsopsparing. Men jo før de går i gang, jo større bliver den langsigtede effekt af renters rente, fordi pengene er investeret i flere år. Og det kommer til at få stor betydning for den nuværende unge generations samlede pensionsformue, når de når pensionstidspunktet. Det er en god og vigtig udvikling, siger Lotte Katrine Ravn.

Den samlede pensionsopsparing vokser hvert år. Det betyder, at alene frem mod 2030 vurderer pensionsbranchen at skulle investere yderligere 400 mia. kroner. Den store stigning i de samlede pensionsindbetalinger skyldes også, at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere.

Læs også

– De ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi folkepensionsalderen er blevet hævet. Derudover kan vi også se, at danskerne generelt indbetaler mere på deres opsparinger end tidligere, slutter Lotte Katrine Ravn.

Ads by MGDK