Laurids Gjelstrup
Mette Frederiksens forslag kan bryde menneskerettighederne.
Nytårstaler plejer at samle nationen om fælles værdier, men årets tale fra Marienborg satte også gang i en af de mest principielle diskussioner i nyere tid.
Foran hele Danmark lancerede statsminister Mette Frederiksen et markant udspil, der rækker langt ud over traditionel lovgivning og ind i kernen af Danmarks forhold til internationale konventioner.
Forslaget går ud på, at udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet og idømmes mindst ét års fængsel, skal kunne udvises uanset deres tilknytning til Danmark.
Statsministeren lagde ikke skjul på alvoren i budskabet og rettede en direkte besked mod de kriminelle:
“I ødelægger verdens dejligste land. Og det skal I ikke have lov til.” Ordene faldt hårdt og tydeligt og blev hurtigt genstand for politisk og juridisk debat.
Allerede i regeringens egne papirer fremgår det, at forslaget bevæger sig i et juridisk minefelt.
Det skriver DR
Justitsministeriets fagfolk vurderer, at udspillet ikke er fuldt foreneligt med gældende praksis ved danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Der peges på en betydelig risiko for, at Danmark kan blive dømt for brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som beskytter retten til privatliv og familieliv.
Usædvanlig situation
Professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage betegner situationen som usædvanlig.
“Vi har ikke før set en dansk statsminister gå ud og sige, at hun er parat til at bryde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” siger han.
Ifølge Waage vil en vedtagelse kunne sætte danske dommere i et vanskeligt krydspres mellem national lov og internationale forpligtelser, selv om forslaget formelt kan gennemføres uden at stride mod Grundloven.
På Christiansborg vækker timingen undren.
Med et folketingsvalg i 2026 ser både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne udspillet som et politisk træk tæt på valgåret.
Alligevel melder Dansk Folkeparti støtte, mens Danmarksdemokraterne forholder sig afventende.
SF signalerer åbenhed, men fastholder respekt for konventionerne, mens Alternativet afviser forslaget og kalder det signalpolitik.
Hvor mange personer forslaget konkret vil ramme, står fortsat uklart.
Regeringen har ikke kunnet give et tal, og dermed hænger et centralt spørgsmål stadig i luften, mens debatten om retssikkerhed, signaler og internationale spilleregler fortsætter.
