Kamille Isaksen
Rasmus Lauge deler ærlige ord.
Når kalenderen siger januar, ved mange danskere, hvad der venter.
Hverdagen bliver sat på pause, fjernsynet bliver tændt, og aftenerne fyldes med sport.
For nogle handler det om fællesskab i sofaen og spænding til sidste sekund.
Store turneringer samler nationen, men de kræver også noget af dem, der står midt i det hele.
For bag medaljer og jubel gemmer der sig en hverdag, som sjældent bliver vist frem.
Rasmus Lauge har i mange år været en fast del af dansk håndbold på højeste niveau.
Ifølge HER&NU har han nu sat ord på, hvad der personligt har været den største udfordring i karrieren.
Det hårdeste fravær
Den rutinerede profil debuterede på A landsholdet i 2010 og har siden været med til at sikre Danmark både titler og medaljer.
Med mere end 182 landskampe og ophold i flere europæiske storklubber har han oplevet det meste.
Trods erfaring og rutine er der én ting, som aldrig helt er blevet lettere.
“Det er det afsavn, vi lider, når vi er væk fra familien på de længere turneringer i januar. Det synes jeg klart er det hårdeste ved at være håndboldspiller,” fortæller Rasmus Lauge.
Han har været igennem mange mesterskaber og kender følelsen af at være væk i længere tid.
Alligevel rammer savnet stadig, især når turneringerne falder midt i vintermånederne, hvor familielivet derhjemme fortsætter uden pause.
Har en særlig aftale i år
EM i år bliver ekstra følelsesladet for Lauge. I 2025 blev han og hustruen Sabina forældre igen, men starten på familielivet blev langt fra som håbet.
Parrets yngste datter Anna kom til verden alt for tidligt og måtte blive på hospitalet i et halvt år, før hun kunne komme hjem.
Oplevelsen har sat dybe spor og gjort adskillelsen endnu sværere.
“Jeg har forberedt mig på, at det bliver rigtig hårdt. Men EM spilles i Herning, jeg bor tæt på, og jeg har fået friheden til at køre hjem, når der er mulighed for det,” siger han til mediet.
At slutrunden foregår i Danmark giver en smule ro midt i det hele.
Muligheden for at være tæt på familien betyder mere end nogensinde for den erfarne landsholdsspiller.
