Laurids Gjelstrup
Zelenskyj sætter et ultimatum for Putin.
Efter år med krudtrøg, ødelagte byer og fastlåste fronter begynder der langsomt at tegne sig konturer af noget, som kunne minde om en åbning i krigen mellem Ukraine og Rusland.
Fire år inde i konflikten er der tegn på, at samtaler finder sted, men vejen mod fred ligner fortsat en sej march gennem politiske minefelter og dybe uenigheder.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj bekræfter, at der er kontakt mellem parterne, men understreger samtidig, at spørgsmålet om de omstridte territorier fortsat står som den største forhindring.
Det skriver Ekstra Bladet
Rusland har gjort krav på flere områder i Ukraine, og her er positionerne stadig langt fra hinanden.
Selvom både Zelenskyj og den russiske præsident Vladimir Putin hver især har været involveret i drøftelser om fred, blandt andet via USA’s præsident Donald Trump, er et direkte møde mellem de to ledere endnu ikke blevet en realitet siden krigens begyndelse.
Sætter klare rammer for et møde
Zelenskyj afviser ikke et personligt møde, men sætter klare grænser for rammerne. Han har gjort det klart, at Moskva ikke er en mulighed, og ifølge Kyiv Post siger han:
“Selvfølgelig er det umuligt for mig at mødes med Putin i Moskva. Det er det samme som at mødes med Putin i Kyiv. Jeg kan også invitere ham til Kyiv – bare lad ham komme. Jeg vil invitere ham offentligt, selvfølgelig, hvis han tør.”
Ukraines præsident gentager, at ønsket om at afslutte krigen er til stede uanset formatet for forhandlingerne, men han udelukker både Rusland og Belarus som værtslande.
Ifølge Zelenskyj er årsagen åbenlys, da Rusland fører krig mod Ukraine, mens Belarus har medvirket til handlingerne.
Fra russisk side fastholder man, at et møde kun giver mening i Moskva, og Kremls talsmand Dmitry Peskov kalder andre muligheder upassende.
Samtidig har Donald Trump ifølge egne udtalelser bedt Rusland om midlertidigt at undlade angreb mod Kyiv af hensyn til vinterens hårde vilkår.
Rusland skal have accepteret anmodningen, og Zelenskyj udtrykker taknemmelighed for chancen for at beskytte kritisk energi-infrastruktur, selvom det endnu er uklart, om aftalen bliver respekteret.
