Kamille Isaksen
29-årige har modtaget et helt særligt brev fra staten.
Fødselsraterne falder i store dele af Europa, og flere regeringer leder efter nye greb, der kan vende udviklingen.
Bekymringen handler ikke kun om befolkningstal, men også om fremtidens arbejdsstyrke, velfærd og økonomi.
I Frankrig har politikerne nu valgt en direkte og opsigtsvækkende metode.
Snart vil hundredtusindvis af 29-årige franskmænd modtage et brev fra staten med en klar opfordring.
Nemlig at de skal overveje at få børn, før det er for sent.
Målrettet brev til en bestemt aldersgruppe
Brevet er en del af en 16-punktsplan, der skal imødegå landets faldende fødselstal.
Det skriver mediet The Independent.
Ifølge det franske sundhedsministerium er formålet at give målrettet, afbalanceret og videnskabeligt baseret information om seksuel og reproduktiv sundhed.
Myndighederne ønsker at forebygge den fortrydelse, der kan opstå senere i livet, når fertiliteten er faldet.
Valget af netop 29-årige er ikke tilfældigt. I Frankrig kan kvinder fra den alder få nedfrosset deres æg uden lægeerklæring.
Samtidig dækker den franske socialsikring udgifterne til ægfrysning for kvinder mellem 29 og 37 år.
Brevet vil derfor både minde modtagerne om deres biologiske muligheder og om de økonomiske rammer, der allerede findes.
Også mændenes fertilitet bliver adresseret.
Ministeriet understreger, at biologiske ure ikke tikker ens for kvinder og mænd, men at mænd også oplever aldersrelaterede ændringer.
Breve løser ikke de grundlæggende problemer
Tiltaget har dog mødt modstand. Kritikere tvivler på, at et brev vil ændre unges familieplaner i nævneværdig grad.
Psykologen Marie-Estelle Dupont peger på, at strukturelle forbedringer sandsynligvis vil have større effekt.
Hun fremhæver blandt andet en forlængelse af barselsorloven fra 16 til 26 uger som et mere håndgribeligt incitament.
Også blandt de unge selv vækker initiativet blandede reaktioner.
Den 29-årige standupkomiker Paul Brunstein-Compard fra Paris mener, at staten risikerer at tale ned til sin egen befolkning.
Han ønsker i princippet børn, men peger på økonomisk usikkerhed og klimabekymringer som væsentlige barrierer.
For ham og flere af hans jævnaldrende handler spørgsmålet ikke kun om biologi, men om fremtidsudsigter.
Hvis samfundet opleves som mere trygt, mindre diskriminerende og mere optimistisk, kan det ifølge ham have større betydning for lysten til at stifte familie end et brev i postkassen.
