150.000 danskere modtager advarsel om snestorm.
Lige nu læser andre
Når vinteren for alvor viser tænder, kan konsekvenserne mærkes langt ud over snelandskabet.
Kraftig blæst og snefald kan på få timer forvandle veje til spejlglatte forhindringsbaner og sætte både bilister og boligejere på prøve. Nu varsles endnu en snestorm, og forberedelserne er allerede i gang.
Alm. Brand har aktiveret sit vinterberedskab og sendt advarsler ud til 150.000 kunder i områder, der kan blive ramt.
Det skriver de i en pressemeddelelse ifølge B.T
Varslingen omfatter Syd- og Sønderjylland, Fyn, Lolland-Falster, store dele af Sjælland samt Bornholm.
Læs også
Ifølge selskabet ventes uvejret at blive mere voldsomt end sidste uges snestorm, da prognoserne peger på kraftigere vind og dermed øget risiko for snefygning.
Kommer med vigtig opfordring
Kombinationen af blæst og sne kan skabe farlige kørselsforhold og give problemer for boligejere, særligt hvis bygninger ikke er helt tætte.
I trafikken er risikoen for at køre fast eller få skader på bilen markant forhøjet.
“Når vintervejret er så voldsomt som nu med to snestorme på én uge, er det vigtigt at overveje nøje, om det overhovedet er nødvendigt at tage bilen. Risikoen for at køre fast eller få skader på bilen er meget høj,” siger Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand.
Han opfordrer samtidig til omtanke bag rattet.
Læs også
“Mit råd er altid at køre hjemmefra i god tid, holde ekstra afstand og tilpasse hastigheden til vejrforholdene. Hvis vejret viser sig at blive værre end varslet, anbefaler vi kun at køre ud, hvis det er absolut nødvendigt.”
Tidspunktet for uvejret er særligt udfordrende, da vinterferien lakker mod enden, og mange danskere er på vej hjem fra skiferier og familiebesøg. Dermed kan trafikken blive tæt netop som sne og vind sætter ind.