Nu kan et større antal afsone straffe med fodlænke

Fra 15. februar kan flere dømte afsone med fodlænke. Det forebygger ny kriminalitet og frigiver samtidig kapacitet i fængslerne.

Det skriver Danmarks Fænglser.

Som opfølgning på aftalen om en strafreform træder nye, udvidede fodlænkeregler i kraft i dag. De ændrede regler giver blandt andet afsonere med domme på op til et år mulighed for at afsone hjemme med fodlænke under tilsyn fremfor at skulle i fængsel. Tidligere var grænsen en dom på maksimalt seks måneder. Udvidelserne gælder ikke personer dømt for personfarlig kriminalitet.

Dermed får flere dømte mulighed for at opretholde kontakten til arbejdsmarkedet eller uddannelsen under afsoning, og netop det kan øge chancerne for, at den dømte ikke begår ny kriminalitet efter endt afsoning. Den øgede brug af fodlænke frigør samtidig kapacitet i fængslerne.

De nye regler er en del af en lovpakke, som også indeholder skærpede straffe for bl.a. personfarlig kriminalitet.

”Når indsatte afsoner med fodlænke, kan de passe en uddannelse eller et arbejde, opretholde kontakten til deres børn og andre ting, som vi ved forebygger ny kriminalitet. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu i højere grad kan gøre brug af denne afsoningsform for den målgruppe af dømte, hvor det giver mening.”, siger direktør for Danmarks Fængsler, Ina Eliasen.

For at afsone straf med fodlænke skal den dømte fortsat opfylde en række betingelser. De skal blandt andet have en bolig, der er egnet til afsoning og som udgangspunkt være i arbejde eller under uddannelse.

Foruden udvidelsen af domslængden fra seks måneder til et år sænkes grænsen for, hvornår en afsoner i fængsel kan overgå til afsoning på egen bopæl med fodlænke eller udslusningsfængsel, så det bliver muligt allerede efter ¼ afsoning dog tidligst 10 måneder før forventet prøveløsladelse. Udvidelserne gælder ikke personer dømt for personfarlig kriminalitet.

Med lovændringerne understreges også muligheden for at blive varetægtsfængslet i surrogat på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol med elektronisk fodlænke. Det er, ligesom med varetægtsfængsling i et arresthus, retten der afgør, om varetægtsfængsling kan ske på bopælen fremfor i et arresthus.

Fakta:

• En fodlænke er en rem med en elektronisk sender, som sættes fast om anklen på den dømte. Tages fodlænken af, vil der gå en alarm. Det samme sker for eksempel, hvis den dømte ikke overholder den tidsplan for, hvornår den pågældende skal opholde sig på bopælen.
• I dag kan fodlænken bruges på to måder. Fodlænken bruges både som en fuld afsoningsform af fængselsstraffe og som led i udslusning efter et fængselsophold. De to typer kendes også som ’front door’ og back door’. ’Front door’ er betegnelsen, når dømte afsoner hele deres straf med fodlænke. ’Back door’ er betegnelsen, når dømte afsoner sidste del af deres straf i fodlænke efter at have afsonet i fængsel.
• Den dømtes lovovertrædelse har indflydelse på, om vedkommende kan få tilladelse til afsoning med fodlænke. Eksempelvis kan dømte, der har begået voldtægt, ikke afsone med fodlænke.
• I gennemsnit afsonede 390 personer dagligt med fodlænke i 2025.
• Færre dømte, som vurderes egnet og får tilladelse til at afsone med fodlænke, end afsonere i et fængsel begår ny kriminalitet igen. For fodlænkeafsonere får 20 procent en ny ubetinget dom eller ny betinget dom med tilsyn, herunder samfundstjeneste indenfor to år. For afsonere i et fængsel er det 30 procent. Tallene stammer fra Danmarks Fængslers Årsstatistik 2024.
• Pris på fodlænkeafsoning: En dag med fodlænke koster gennemsnitligt ca. 500 kr. for samfundet, mens en dag i fængsel koster omkring 2.000 kr.