Forside Indland Fødevarechecken kaldes ‘århundredets tarveligste aprilsnar’: Flere danskere afskæres trods opfyldte...

Fødevarechecken kaldes ‘århundredets tarveligste aprilsnar’: Flere danskere afskæres trods opfyldte krav

Fødevarechecken kaldes ‘århundredets tarveligste aprilsnar’: Flere danskere afskæres trods opfyldte krav
Redaktionen. Arkivfoto.

Hvor mange af familierne der opfylder indkomstkravet og konkret mister checken, er uvist.

Lige nu læser andre

De stigende priser på dagligvarer, energi og andre nødvendigheder har sat tydelige spor i de danske husholdninger.

Niveauet er fortsat højt, og for mange familier er økonomien blevet strammere end tidligere.

Det betyder, at budgetterne bliver gennemgået med lup. Indkøb planlægges nøje, og tilbudsaviserne bliver flittigt studeret i jagten på besparelser.

Selv små prisforskelle kan få betydning, når hverdagen skal hænge sammen.

Midt i det økonomiske pres er den varslede fødevarecheck tænkt som en målrettet støtte.

Læs også

Formålet er at give en økonomisk håndsrækning til de husstande, der er hårdest ramt af de stigende udgifter til helt basale dagligvarer.

Men for en gruppe kommende forældre kan hjælpen glippe på grund af en skæringsdato.

Fødevarechecken bliver udbetalt via børne og ungeydelsen, som først starter kvartalet efter barnets fødsel.

Det betyder, at førstegangsforældre skal have fået deres barn senest 31. marts 2026 for at være registreret, når pengene sendes ud i juni.

Føder man få dage senere, falder man udenfor ordningen.

Læs også

To familier med samme indkomst og samme behov kan dermed ende med vidt forskellig økonomisk støtte, alene på grund af fødselsdatoen.

“Det er århundredets tarveligste aprilsnar

Kritikken kommer blandt andet fra Ruben Kidde, der er folketingskandidat for Radikale Venstre.

“Hvad skal man sige til en nybagt mor, der fødte tre dage for sent? At hun bare skulle have planlagt det bedre? Det er absurd,” siger han til B.T.

Ifølge Danmarks Statistik blev der født 20.100 førstefødte fra 31. marts og frem til nytår sidste år.

Hvor mange af familierne der opfylder indkomstkravet og konkret mister checken, er uvist.

Læs også

“Det er århundredets tarveligste aprilsnar. Regeringen, SF og Enhedslisten vælger med åbne øjne at lade 20.000 nybagte forældre i stikken – de forældre, der har allermest brug for en hjælpende hånd,” siger Ruben Kidde.

Regeringen afviser

Hos Socialdemokratiet møder kritikken modstand. Finansordfører Benny Engelbrecht afviser, at ordningen er urimelig.

“Det er en lidt underlig kritik, når den kommer fra et parti der slet ikke er med til at gennemføre fødevarechecken. Med radikales tilgang ville der jo slet ikke være nogen børnefamilier, der får en fødevarecheck,” siger han.

Fødevarechecken omfatter over to millioner danskere.

For nogle kommende forældre kan få dages forskel dog få mærkbare konsekvenser i en tid, hvor hver krone tæller.

Læs også

Ads by MGDK