Kamille Isaksen
Et russisk angreb vil blive mødt med et massivt modsvar.
Spændingerne mellem Rusland og Vesten har i flere år udviklet sig, og særligt krigen i Ukraine har sat gang i en ny debat om Europas forsvar.
Flere lande opruster, og tonen mellem stormagterne er blevet markant hårdere.
Nu retter opmærksomheden sig mod de baltiske lande, som igen og igen nævnes som potentielle brændpunkter i en større konflikt mellem Rusland og NATO.
Og fra estisk side lyder der en usædvanlig klar melding til Kreml.
Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, advarer om, at et russisk angreb på Baltikum vil blive mødt med et massivt modsvar.
Ifølge ham vil NATO i så fald ramme mål langt inde på russisk territorium.
“Vi vil bringe krigen til Rusland, og vi vil have dybe angreb meget dybt ind i Rusland. Vi ved præcis, hvad vi skal gøre,” lyder det ifølge The Express.
Budskabet til Vladimir Putin er derfor ikke til at misforstå. En invasion vil få konsekvenser, der rækker dybt ind i Rusland.
Opruster markant
Estland, Letland og Litauen bliver ofte fremhævet som de mest sårbare NATO-lande i tilfælde af russisk aggression.
Bekymringen er vokset, efter at NATO’s generalsekretær i december advarede om, at Rusland potentielt kan angribe et medlemsland inden for de næste fem år.
Samtidig har Ukraines militære efterretningstjeneste hævdet, at Rusland kan have planer om at besætte de baltiske lande inden 2027.
Det har fået de tre lande til at skrue yderligere op for deres forsvarsbudgetter.
Ifølge Tsahkna investerer regionen massivt i oprustning og kapacitetsopbygning.
Målet er, at alle tre lande i 2026 skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.
Allerede nu ligger de baltiske lande blandt de NATO-medlemmer, der bruger den største andel af deres økonomi på militæret.
De seneste tal viser, at Litauen forventes at bruge omkring fire procent af BNP på forsvar, mens Letland og Estland ligger på henholdsvis 3,73 og 3,38 procent.
Kun Polen bruger en større andel med 4,48 procent i 2025.
Klar besked til Kreml
Under sikkerhedskonferencen i München gjorde den estiske udenrigsminister det klart, at NATO ikke vil forholde sig passivt, hvis Rusland rykker mod vest.
Han understregede, at alliancen ved præcis, hvordan den skal reagere, og at forberedelserne allerede er i fuld gang.
Særligt den estiske grænseby Narva nævnes som et muligt mål i tilfælde af en russisk offensiv.
Byen ligger direkte op ad den russiske grænse og har længe været genstand for strategiske analyser.
Advarslen fra Estland kommer samtidig med, at USA har opfordret europæiske lande til at tage et større ansvar for deres egen sikkerhed.
