Forside Underholdning To forsøg var alt, der skulle til: Mand vinder 3...

To forsøg var alt, der skulle til: Mand vinder 3 millioner kroner

Lotto, klasselotteriet
Danske Spil

Det kan man vidst kalde begynderheld.

Lige nu læser andre

Det er ikke unormalt at høre om kunder hos Danske Spil, som har spillet Lotto, Eurojackpot – eller Klasselotteriet – i årevis, før den store gevinst endelig rammer.

Men af og til, sker det også helt omvendt.

Det var tilfældet for en mand fra Viborg Kommune, som for nyligt vandt en af de helt store gevinster i Klasselotteriet. 3.000.000 kroner for at være helt præcis.

”Jeg havde først lige købt loddet. Det var kun min anden trækning,” indleder manden sin historie, da Danske Spil ringer for at høre nærmere.

Kunne ikke tro sine egne øjne

”Jeg sad i sofaen og kiggede på min telefon og tjekkede min Lotto kupon. Og så loggede jeg også ind på min profil på Klasselotteriet, og så kom der sådan et lille billede, hvor der stod noget om, at den seneste gevinst var på 3 millioner,” fortæller manden.

Læs også

Han havde ikke den store erfaring med Klasselotteriet, så han lagde ikke med det samme to og to sammen.

Han tænkte blot, at det var en reklame af en slags… men det var det ikke.

”Jeg ser på datoen, og så er det samme dag! Og det er min lodseddel. Jeg rejste mig op, men mine ben var ved at knække sammen under mig, og jeg var ligbleg. Min kone sad ved siden af, hun troede, at der var sket noget med et af børnene,” fortæller manden med et grin.

Manden turde dog ikke rigtigt tro på sit held, og derfor var det først, da han ringede til Danske Spil og Klasselotteriets kundeservice, at han endelig blev helt overbevist:

”Jeg fortalte, at jeg var i tvivl, men så tjekkede hun, mens jeg var i røret, og så sagde hun meget sødt: ’Du kan godt slappe helt af, du HAR vundet den store gevinst’,” fortæller manden – mens hans stemme næsten knækker:

Læs også

”Ej, nu får jeg tårer i øjnene igen! Det var sådan en fed oplevelse.”

Klasselotteriets ’store gevinst’ er på 3.000.000 kroner, og da der i modsætning til Lotto og Eurojackpot skal betales gevinstafgiften af gevinster fra Klasselotteriet, så bliver der i alt 2.550.030 kroner til udbetaling på mandens konto.

Og så er der pludselig råd til at få opfyldt en gammel drøm om at opgradere boligen.

”Vi har sat huset til salg, og så er vi ved at se os om efter et nyt hus. Det er lidt vildt, at vi kan lægge 2,5 millioner i udbetaling her og nu uden at sælge først. Vi har altid drømt om et større hus på en lidt bedre adresse. Det vi købte dengang, det var jo det, vi havde råd til. Nu kan vi i stedet for ’det vi har råd til’ købe det, vi godt kunne tænke os. Det åbner bare op for nogle helt andre muligheder,” siger manden.

Ads by MGDK