Forside Nyheder Så få når frem til tiden: Nu overvejer pendlere bilen...

Så få når frem til tiden: Nu overvejer pendlere bilen fremfor toget

Så få når frem til tiden: Nu overvejer pendlere bilen fremfor toget
Shutterstock.com

Er du en af dem der har samme oplevelser med DSB?

Lige nu læser andre

Når hverdagen skal hænge sammen, er minutter ofte afgørende.

For tusindvis af pendlere i Østjylland er togturen mellem Aarhus og Fredericia blevet en tålmodighedsprøve, hvor forsinkelser og aflysninger i stigende grad sætter dagsordenen.

Kundepunktlighedstal fra DSB og Banedanmark viser, at kun fire ud af ti passagerer på strækningen nåede frem med under tre minutters forsinkelse i de første 13 dage af februar.

Det skriver DR

Strækningen er en af landets travleste, og når der opstår problemer, mærkes det med det samme.

Læs også

Mads Egert Pedersen fra Vejle pendler dagligt til sin uddannelse i Aarhus. Han oplever sjældent at komme frem som planlagt.

“Toget er jo næsten forsinket hver gang, hvis ikke det er aflyst. Så det er tit nogle lange dage at rejse,” fortæller han.

Ofte må han tage et tidligere tog og ankomme halvanden til to timer før undervisningsstart for at være sikker på ikke at komme for sent.

Sådan lyder forklaringen fra DSB

Jathursan Kantharajah, der rejser fra Rødekro til Horsens, mærker også konsekvenserne.

“Jeg kommer for sent hver dag nu på grund af alle de signalproblemer og forsinkelser,” siger han og overvejer at skifte toget ud med bilen.

Læs også

Ifølge vicetrafikdirektør i Banedanmark, Nicolai Smidt Sigsgaard, skyldes problemerne en kombination af kulde, gamle sikringsanlæg og indfasningen af et nyt digitalt signalsystem.

Samtidig peger han på udfordringer i DSB’s drift.

Hos DSB fremhæver kommunikationschef Niels-Otto Fisker blandt andet planlægningsprocessen, kulden og det nye planlægningssystem IVU som medvirkende årsager.

Banedanmark forventer at have udrullet signalprogrammet i Jylland i foråret 2027 og håber på bedre punktlighed. Indtil da må pendlerne væbne sig med tålmodighed, for der vil fortsat kunne forekomme både forsinkelser og aflysninger.

Ads by MGDK