Forside Rejser Dit pas er snart ikke nok: Populær feriedestination strammer indrejsekravene

Dit pas er snart ikke nok: Populær feriedestination strammer indrejsekravene

dansk pas
Shutterstock

Rejsende skal fremover søge digital forhåndsgodkendelse før afrejse.

Lige nu læser andre

Japan strammer indrejsereglerne for mange af de rejsende, der i dag kan rejse visumfrit ind for korte ophold.

Regeringen arbejder på at indføre en elektronisk forhåndsgodkendelse, der skal være på plads i april 2028 og ramme borgere fra blandt andet Danmark samt en lang række andre visumfritagne lande.

Ordningen får navnet JESTA (Japan Electronic System for Travel Authorization), og kommer i praksis til at ligne det amerikanske system, hvor rejsende skal betale et gebyr samt dele en række oplysninger med myndighederne. 

Det skriver Denoffentlige.

Flyselskaber får pligt til at afvise passagerer, som ikke kan fremvise en gyldig autorisation, og der lægges op til et gebyr, selv om prisen endnu ikke er meldt ud. 

Læs også

Rejsende, som vil opholde sig i Japan i op til 90 dage, skal på forhånd udfylde en onlineformular med oplysninger om overnatningssted, rejsens varighed og formål samt pasnummer.

Ifølge den japanske erhvervsavis Nikkei er ambitionen at sortere såkaldt uønskede udlændinge fra allerede før afrejse. 

Regeringschef Sanae Takaichi har i parlamentet koblet initiativet til den voksende debat om turismens slagside. Hun har ved flere lejligheder talt om, at ulovligheder og regelbrud fra en mindre gruppe besøgende kan skabe utryghed og en følelse af uretfærdighed blandt japanske borgere.

Turiststrømmen er vokset kraftigt, drevet af sociale medier og et rejsemarked, som har fået appetit på både templer, storbyliv og den ikoniske udsigt til Mount Fuji. 

I Fujiyoshida ved foden af bjerget valgte myndighederne i februar at aflyse byens kirsebærblomstfestival efter klager over trængsel og respektløs adfærd.

Læs også

Festivalen plejede at lokke omkring 200.000 besøgende til, og lokale politikere har advaret om, at hverdagen i perioder blev lagt ned af tursimen.

Ads by MGDK