Kamille Isaksen
Hvis situationen fortsætter, kan prisen på olie stige kraftigt i løbet af få uger.
Den globale energiforsyning er i stigende grad presset af geopolitiske spændinger, og selv mindre forstyrrelser kan hurtigt mærkes på verdensmarkederne.
Når vigtige transportveje for olie og gas bliver påvirket af konflikter, reagerer energipriserne næsten øjeblikkeligt.
Netop nu er fokus rettet mod Mellemøsten, hvor en af verdens vigtigste maritime ruter for energihandel er blevet ramt af krig og usikkerhed.
Ifølge Qatars energiminister Saad al-Kaabi kan konsekvenserne blive markante.
Hvis situationen fortsætter, kan prisen på olie stige kraftigt i løbet af få uger.
Ministeren vurderer, at prisen på en tønde olie kan nå op på omkring 150 dollars, svarende til cirka 970 kroner, inden for tre uger, hvis den afgørende passage gennem Hormuzstrædet fortsat er lukket.
Det skriver mediet HLN.
Konflikt presser allerede olieprisen op
Spændingerne mellem USA, Israel og Iran har allerede sat tydelige spor på energimarkedet.
Siden begyndelsen af januar er prisen på Brent-råolie steget markant fra omkring 60 dollars til næsten 93 dollars pr. tønde.
Stigningen betyder højere priser på både brændstof og energikontrakter, hvilket hurtigt kan mærkes hos forbrugere og virksomheder.
Ifølge energiministeren kan udviklingen dog være langt fra slut, hvis transporten gennem Hormuzstrædet ikke genoptages snart.
Strædet ligger mellem Iran og Oman og fungerer som en central forbindelse mellem Den Persiske Golf og Omanbugten.
Omkring en fjerdedel af al olie, der transporteres til søs globalt, passerer gennem denne smalle passage.
Samtidig transporteres cirka en femtedel af verdens flydende naturgas gennem området.
Produktion bremses af blokade
Den nuværende blokade har allerede haft tydelige konsekvenser for skibstrafikken.
Normalt sejler næsten 140 skibe gennem strædet hver dag, men i den seneste uge er trafikken faldet markant. Samtidig ligger flere olietankskibe fast i regionen.
Situationen presser de olieproducerende lande i Golfen til at reducere produktionen.
Kuwait, der er blandt de største producenter i OPEC, har allerede meddelt, at landet vil sænke sin produktion, fordi lagerkapaciteten er ved at være fyldt op.
Qatar har desuden måttet stoppe dele af produktionen på Ras Laffan, verdens største eksportterminal for flydende naturgas, efter et droneangreb.
Ifølge Saad al-Kaabi kan det udløse en bred kædereaktion i energisektoren.
Han advarer om, at flere eksportører i regionen kan blive tvunget til at erklære force majeure, hvis blokaden fortsætter.
Det kan i sidste ende føre til mangel på energi og råvarer, stigende priser og problemer for industrien i store dele af verden.
Selv hvis konflikten skulle blive afsluttet hurtigt, vil energisektoren ikke nødvendigvis vende tilbage til normalen med det samme.
Ifølge energiministeren kan det tage flere uger, før produktionen igen er tilbage på et stabilt niveau.
