Mikkel Petersen
USA er stadig midt i en konflikt, men præsidenten taler allerede om næste store opgør.
Mens USA fortsat er dybt involveret i konflikten med Iran, har Donald Trump allerede begyndt at tale om, hvad der kan blive næste skridt i den amerikanske udenrigspolitik.
I flere udtalelser den seneste uge har præsidenten antydet, at endnu et regimeskifte kan være på vej, denne gang et sted tættere på USA’s egne kyster.
Udmeldingerne kommer kort tid efter en dramatisk amerikansk operation i Venezuela tidligere på året, hvor præsident Nicolás Maduro blev taget til fange.
Samtidig fortsætter presset mod Iran, som stadig står i centrum for en intens konflikt med USA.
Alligevel tyder meget på, at Washington allerede har blikket rettet mod næste kapitel.
Ved et arrangement i Det Hvide Hus sagde Trump, at en ny politisk forandring i regionen kun er et spørgsmål om tid. Han understregede samtidig, at USA først vil afslutte den igangværende konflikt i Mellemøsten.
Nyt mål i sigte
Flere udtalelser fra både præsidenten selv og fremtrædende republikanske politikere peger på, at planerne allerede er langt fremme.
Kort efter operationen i Venezuela begyndte Trump at tale om, at endnu et styre i regionen kunne stå foran store forandringer. Den amerikanske præsident har siden gentaget budskabet ved flere lejligheder.
Først efter flere antydninger blev det tydeligt, hvilket land der er tale om.
Det skriver TV2.
USA retter blikket mod Cuba
Landet, der nu igen er havnet i Washingtons søgelys, er Cuba.
Forholdet mellem USA og Cuba har været anspændt siden den cubanske revolution i 1959, hvor Fidel Castro overtog magten og etablerede et kommunistisk styre på øen.
Siden da har relationerne været præget af sanktioner, politisk mistillid og periodiske diplomatiske op- og nedture.
Trump har de seneste uger flere gange givet udtryk for, at han mener, det nuværende styre i Havana nærmer sig sin afslutning.
Ved et arrangement i Det Hvide Hus sagde præsidenten, at Cuba er “i den sidste fase af livet, som det er nu”.
Taler om fredelig løsning
Trump-administrationen fremhæver officielt muligheden for en fredelig løsning.
Præsidenten har flere gange omtalt en “venlig overtagelse”, hvor Cubas ledelse frivilligt indgår en aftale med USA om reformer og politiske ændringer.
Forhandlingerne føres angiveligt af udenrigsminister Marco Rubio, der selv har cubanske rødder og længe har været en markant kritiker af styret i Havana.
Øget økonomisk pres
Samtidig har USA øget presset på den cubanske regering.
Washington har blandt andet fået Venezuela til at stoppe leverancer af penge og olie til den mangeårige allierede. Tiltaget har forværret den økonomiske krise i landet.
Mangel på brændstof og basale varer præger allerede hverdagen for mange cubanere.
Plan B i kulissen
Ifølge flere amerikanske medier arbejder amerikanske myndigheder også på en alternativ mulighed.
Føderale anklagere i Florida undersøger muligheden for at rejse straffesager mod højtstående cubanske ledere.
Efterforskningen fokuserer blandt andet på mulige forbindelser til narkotikahandel og ulovlig migration.
Hvis der rejses tiltale, kan det føre til internationale arrestordrer.
Risiko for uro
Et muligt regimeskifte i Cuba kan dog få vidtrækkende konsekvenser.
Analytikere peger på risikoen for politisk uro eller en forværret humanitær situation, hvis det nuværende styre bryder sammen.
Historisk har kriser på Cuba flere gange ført til store flygtningestrømme mod USA.
En lignende udvikling kan derfor skabe både politiske og humanitære udfordringer i regionen.
