Stor strid om formueskat.
Lige nu læser andre
Valgkampen er skudt i gang, og flere emner får danskerne til tasterne. Et af de emner er formueskatten, som skaber forvirring.
”Enten kan Dansk Industri ikke finde ud af at læse beregninger fra Skatteministeriet, eller også vildleder de bevidst den danske befolkning,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Dansk Industri påstår nemlig, at provenuet fra en formueskat står til næsten at blive halveret i forhold til det, som Socialdemokratiet har meldt ud.
Det skriver AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Men påstanden er forkert, lyder det fra chefanalytikeren og skatteeksperten.
Læs også
”Provenuet i udspillet holder,” siger Sune Caspersen.
Dansk Industri bygger sin påstand på, at Socialdemokratiet har meldt ud, at en formueskat ikke kommer til at gå ud over iværksættere. Konkret skal værdiansættelsen af virksomheder, der blandt andet vil danne grundlag for formuebeskatning, tage udgangspunkt i virksomhedens bogførte værdier. Ikke markedsværdien som en investor ville betale for den.
Dansk Industri mener, at det vil halvere provenuet. Men det vil det ikke.
Udspillet bygger nemlig allerede på beregninger fra Skatteministeriet, der i forvejen læner sig tæt op ad virksomhedernes bogførte værdi.
”I udspillet om formueskatten er provenuet baseret på værdisætning af virksomhederne, som netop lægger sig meget tæt op ad de bogførte værdier,” siger Sune Caspersen.
”Det betyder, at man sagtens kan beskatte iværksættervirksomheder på baggrund af egenkapitalen, uden at det ændrer provenuet fra formueskatten,” siger Sune Caspersen.
Læs også
Analysens hovedkonklusioner
- Provenu fra formueskat baseret på bogført egenkapital for iværksættervirksomheder er ikke lavere end antaget.
- Dansk Industri blander tingene sammen i diskussion om skematisk værdiansættelse. Der er intet belæg for DI-beregning af provenu.