Nicolai Haugsted
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, erkender fejl på problemstilling, der bliver heftigt debatteret herhjemme.
Europas energipolitik er under pres. Usikkerhed på energimarkederne og nye geopolitiske spændinger har fået EU til at kigge kritisk på tidligere beslutninger om energiforsyning.
EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen lægger nu ikke skjul på, at Europa i årevis har truffet en forkert strategisk beslutning ved at nedprioritere atomkraft.
– Set i bakspejlet var det en strategisk fejl for Europa at vende ryggen til en pålidelig og prisbillig kilde til lavemissionsenergi, siger hun ifølge Boosted.
Atomkraftens rolle er skrumpet
Tal fra EU viser, at atomkraftens betydning i Europas energiforsyning er faldet markant gennem de seneste årtier.
Andelen af elektricitet produceret fra atomkraft lå omkring en tredjedel i 1990. I dag ligger den tættere på 15 procent.
Udviklingen skyldes ifølge kommissionsformanden politiske beslutninger om at bevæge sig væk fra teknologien.
Samtidig har den aktuelle konflikt i Mellemøsten ifølge EU tydeliggjort, hvor sårbart det europæiske energisystem kan være uden stabile og egne energikilder.
Nye atomreaktorer på vej
EU-Kommissionen arbejder derfor på en ny strategi, der skal bringe atomkraft tilbage i energidebatten.
Planen fokuserer på såkaldte små modulære reaktorer – også kendt som SMR-anlæg. Teknologien er mindre end traditionelle atomkraftværker og kan bygges mere fleksibelt.
Målet er, at de første af de nye reaktorer kan begynde at levere strøm i Europa i begyndelsen af 2030’erne.
For at få projekterne i gang vil EU blandt andet forenkle godkendelsesprocedurer og skabe fælles regler for atomkraftprojekter på tværs af medlemslandene.
Derudover afsætter Kommissionen en økonomisk garanti på omkring 1,5 milliarder kroner til at støtte investeringer i teknologien.
Bilister kan komme til at betale
Finansieringen skal blandt andet komme fra EU’s kvotesystem for CO₂-udledning.
Systemet udvides til også at omfatte brændstoffer til transport gennem ordningen ETS2.
Konsekvensen kan blive højere priser på brændstof.
Beregninger fra den danske regering viser, at benzinprisen med de kommende regler kan stige med omkring 1,09 kroner per liter i forhold til niveauet i slutningen af 2023.
Diesel ventes at stige endnu mere – cirka 1,17 kroner per liter.
Den tyske bilistorganisation ADAC vurderer samtidig, at stigningerne i praksis kan blive endnu højere og i nogle tilfælde nå op omkring 1,4 kroner per liter.
Bekymring for dyrere brændstof
Planerne har allerede vakt politisk nervøsitet i flere lande.
Indførelsen af det nye kvotesystem er blandt andet blevet udskudt, fordi flere regeringer frygter kraftige reaktioner fra borgere, hvis brændstofpriserne stiger markant.
Bekymringen er især stor i Frankrig, hvor politiske beslutninger om højere brændstofpriser tidligere har udløst omfattende protester.
EU håber dog, at investeringerne i atomkraft på længere sigt kan bidrage til mere stabil energiforsyning og lavere elpriser i Europa.
Herhjemme er atomkraft blevet en varmere og varmere kartoffel. Bl.a. har flere blå partier ved det igangværende folketingsvalg præsenteret forslag om at fjerne atomkraftforbuddet, der har ligget over Danmark i knap 60 år.
