Forside Indland Rystende nyt i overgrebssagen på baby: Manden er dømt før

Rystende nyt i overgrebssagen på baby: Manden er dømt før

Baby
Presse-fotos.dk

Den 37-årige mand, der lige nu sidder sigtet for kidnapning og overgreb på baby, har en tidligere dom.

Lige nu læser andre

Efterforskningen af sagen om bortførelsen af en syv måneder gammel pige i Haderslev har allerede vakt stor opsigt.

Nu viser nye oplysninger, at den 37-årige mand, der er sigtet i sagen, tidligere har været dømt for vold.

Oplysninger fra en dom, som SE og HØR har fået aktindsigt i, viser, at manden sidste år blev idømt 30 dages ubetinget fængsel.

Sag fra 2023

Domspapirerne beskriver en episode fra 2023, hvor den 37-årige overfaldt en mand på en adresse i Jylland.

Ifølge dommen slog han flere gange offeret i ansigtet med knyttet hånd. Under overfaldet faldt manden til jorden, hvorefter han blev sparket flere gange i både hovedet og på kroppen.

Læs også

Offeret forklarede senere i retten, at han havde haft en konflikt med den 37-årige, men at han ikke kunne huske selve episoden.

Fundet forslået i lejlighed

Et vidne forklarede under retssagen, at han fandt den forurettede mand liggende forslået i lejligheden.

Vidnet fortalte samtidig i retten, at offeret oplyste, at det var den 37-årige, som stod bag volden.

Under sagen fremgik det også, at den tiltalte havde erkendt over for vidnet, at han slog manden den pågældende aften.

Fotomateriale fremlagt i retten viste blandt andet tydelig rødmen og hævelse på mandens knoer – især på højre hånd.

Læs også

Den 37-årige mødte ikke op i retten, men blev efterfølgende dømt og idømt en ubetinget fængselsstraf.

Nu sigtet i alvorlig sag

Samtidig er den 37-årige nu sigtet i en langt mere alvorlig sag.

Mandag aften forsvandt en syv måneder gammel pige fra sin barnevogn på Jomfrustien i Haderslev.

Kort efter blev der sat gang i en omfattende eftersøgning.

Omkring klokken 19.30 blev barnet fundet igen på et værelse på Hotel Norden i Haderslev.

Læs også

Politiet har siden sigtet den 37-årige mand for bortførelse og forsøg på voldtægt. Sagen efterforskes fortsat.

Ads by MGDK