Bekymrende nyt: Af denne grund går børn og familier i stykker

Når børn og unge får psykiske problemer, er hurtig hjælp afgørende. Alligevel viser nye tal, at mange familier fortsat må væbne sig med tålmodighed, mens tiden går, og problemerne vokser.

Ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien er stadig lang, og det får konsekvenser langt ud over hospitalernes gange.

Det skriver Psykiatrifonden i en pressemeddelelse

Tal fra Sundhedsdatabanken viser, at kun 16 procent af børn og unge med behov for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien blev udredt inden for fristen i 2025.

Året før lå tallet på 22 procent. Samtidig er den gennemsnitlige ventetid steget. I 2025 måtte familier i gennemsnit vente 163 dage på en udredning mod 146 dage året før, selv om lovgivningen giver ret til udredning inden for 30 dage.

Ifølge Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold, har situationen store menneskelige konsekvenser.

Hun siger:

“Det er svært at blive ved med at se så ringe tal. Hver eneste dag er der børn og unge i Danmark, som ikke kommer i skole, som isolerer sig og glider længere væk fra det liv, de havde. De og deres familier venter desperat på at få svar og ikke mindst hjælp.”

Rammer ikke kun børnene

Tallene viser også markante forskelle mellem regionerne. Region Midtjylland ligger sidst med otte procent af børnene udredt til tiden, mens Region Nordjylland klarer sig bedst med 23 procent.

Selv i regionen med de bedste resultater må størstedelen dog stadig vente længere end fristen.

Konsekvenserne rammer ikke kun børnene, men også familierne. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at 84 procent af forældre oplever alvorlige følgevirkninger af situationen.

Det kan være skilsmisse, økonomiske problemer, belastningsreaktioner eller tab af arbejde.

Samtidig bliver mange børn slet ikke lukket ind i systemet. Omkring hvert tredje barn, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, bliver afvist, svarende til omkring 8000 børn sidste år.

Ifølge Marianne Skjold skaber det en fastlåst situation for familier.

Hun siger:

“Med andre ord bliver døren lukket allerede, før børnene når frem. Samtidig vurderer kommunerne, at mange af børnene har for tunge problemer til, at de kan hjælpe dem der. Så de er for raske til det ene og for syge til det andet.”