Forside Nyheder Købt eller solgt? Så mange skal have penge retur ifølge...

Købt eller solgt? Så mange skal have penge retur ifølge Skatteguiden

skatteguiden, årsopgørelse
Privat

Så mange skal have penge retur ifølge Skatteguiden.

Lige nu læser andre

For mange danskere er årsopgørelsen en begivenhed, der hvert forår bliver mødt med både spænding og en smule nervøsitet.

Spørgsmålet er ofte det samme, om der venter penge tilbage eller en uventet regning. Nye tal peger dog på, at flertallet ser ud til at have ramt nogenlunde rigtigt.

Ifølge opgørelser fra virksomheden Skatteguiden kan størstedelen af brugerne se frem til at få penge retur fra Skat.

Hele 73 procent står til at få overskydende skat, mens 26 procent må forberede sig på et skattesmæk. Kun en enkelt procent rammer helt præcist.

Det skriver SE & HØR

Læs også

Tallene bygger på data fra knap 600.000 danskere, som har benyttet tjenesten for at få en indikation af deres årsopgørelse. Interessen for tidlig indsigt er stigende, og virksomheden oplever fortsat vækst i antallet af brugere.

For mange ligger beløbene i den samme størrelsesorden. Uanset om der er tale om penge tilbage eller en ekstra regning, befinder langt de fleste sig i intervallet mellem 1000 og 9999 kroner.

General usikkerhed omkring skattesystemet

Hos Skatteguiden peger man på, at interessen for tjenesten hænger sammen med en generel usikkerhed omkring skattesystemet.

Pressechef Mathias Scheel forklarer:

“Interessen må være et resultat af den usikkerhed, som for mange danskere er forbundet med årsopgørelsen. Hvis man vidste præcis, hvordan det hele hang sammen, så havde man ikke behov for at skulle skynde sig ind og se resultatet.”

Læs også

Han understreger samtidig, at mange oplever processen som uforudsigelig.

“Mange føler, at det er som at slå med en terning, når de åbner årsopgørelsen. Og det er ikke for at hænge de danskerne ud, men det er blot et tegn på, at skat er komplekst og har været det i årtier,” siger han.

Skatteguiden rundede i november en million brugere, og tallet er siden vokset til over 1,13 millioner downloads. Samtidig ligger andelen af danskere, der får et skattesmæk, på niveau med sidste år. Overskydende skat bliver udbetalt fra den 24. april.

Ads by MGDK