En sæson over alle forventninger kan ende historisk.
Lige nu læser andre
Hos Danske Spil er oddset netop justeret, så aarhusianerne topper listen foran FC Midtjylland.
Det er en historisk milepæl for klubben, der ikke har vundet det danske mesterskab siden 1986 – og som sidst var med blandt topfavoritterne i midt-90’erne, hvor de i 1996 vandt pokalturneringen over Brøndby og samme år blev sølvvindere i den daværende, bedste danske række. Efter Brøndby.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
“Vi har lige justeret på vores odds, så nu kan vi helt officielt sige, at Danske Spil for første gang i over 30 år har AGF som favorit til det danske mesterskab. Det er historisk! Og ja, vi skal nok også snart til at kigge på vores odds på Champions League-gruppespillet,” siger Danske Spils oddssætter Peter Emmike Rasmussen.
Selv i Brøndby, hvor Danske Spil holder til, mærker man den ukuelige, århusianske optimisme snige sig ind.
Læs også
Spørgsmålet er ikke længere, om AGF kan spille med i toppen men om mesterskabstørken endelig er ved at være forbi.
”AGF har leveret en sæson over forventning, det er helt sikkert. Inden sæsonstart spåede vi hos Oddset, at de hviie ville ende som nummer 5 i Superligaen, men det let aldrende mandskab har vist sig at være både ekstremt slidstærke og til tider endda sprudlende – og selvom det er tæt mellem dem og FC Midtjylland, er det mest sandsynlige, at de ikke får gummiben inden målstregen, og at guldet derfor skal til Aarhus for første gang i 40 år. Selvom det er umådeligt tæt,” understreger Peter Emmike Rasmussen.
Og optimismen kan mærkes på bundlinjen: Hvis AGF ender med at tage guldet, står Danske Spils kunder til at vinde omkring en halv million kroner.
Inden sæsonen kunne man spille på AGF som danske mestre til odds 30,00, og i slut juli var oddset, efter en meget skidt sæsonstart, helt oppe og vende i 110.
Odds på Superliga-vinder:
- AGF: 1,85
- FC Midtjylland: 1,90
- Sønderjyske: 500
- Viborg: 600
- Brøndby: 1000