Forside Nyheder Netto overrasker stort: Stikker helt af med påsketilbud

Netto overrasker stort: Stikker helt af med påsketilbud

Netto
Karl Aage Isaksen/Shutterstock

Hvis du skal købe ind til påsken, kan det meget vel være, at du skal en tur forbi Netto.

Lige nu læser andre

Påsken er traditionelt en af årets travleste perioder for dagligvarebutikker landet over, og derfor konkurrerer de mange butikker og kæder i øjeblikket intenst med tilbud på klassiske varer til påskebordet.

En gennemgang af tilbudsaviserne fra de danske supermarkedskæder viser ifølge B.T., at særligt én kæde skiller sig markant ud, når det kommer til lave priser på en række af de mest populære produkter.

Pristjekket har taget udgangspunkt i fem varer, som ofte indgår i danskernes indkøb op til påsken: sodavand fra Coca-Cola og Pepsi, øl, smør, ferske rejer og æg.

Resultatet peger på, at discountkæden Netto samlet set har de skarpeste priser på flere af varerne. Kæden topper blandt andet på smør, ferske rejer og sodavand og bliver dermed samlet vinder af B.T.’s påskepristjek for 2026.

Hos Netto understreger man, at netop påsken er en vigtig periode for detailhandlen.

Læs også

“Det er klart med påsken, som en af årets travleste perioder, er det vigtigt at have en tilbudsavis, som er relevant for kunderne,” siger kædens kommercielle direktør Kristine Marie Thøgersen til B.T.

Ifølge hende er der særligt én dag i påskeugen, hvor butikkerne typisk oplever ekstra travlhed.

“Det svinger lidt fra år til år, hvilken dag, der er årets største, men nogle år er det den onsdag,” siger hun.

I årets tilbudsavis fremhæver Netto blandt andet deres lave priser på ferske rejer. Den gode pris deler kæden dog med Føtex, som ligesom Netto er en del af Salling Group.

Når det kommer til sodavand, er det også Netto, der befinder sig i front. Her fremgår det af pristjekket, at Coca-Cola sælges til en literpris på 5,71 kroner.

Læs også

På smør er kæden også blandt de billigste med Kærgården smørbar til 10 kroner pr. pakke. Den pris matches dog af Rema 1000, som har både Lurpak-smør og Lurpak smørbar til samme pris.

Netto topper dog ikke på alle varer. På øl har Bilka de laveste priser med en literpris på 8,71 kroner for enten Carlsberg eller Tuborg.

Når det kommer til æg, er det Lidl og Rema 1000, der tilbyder de billigste varer i pristjekket med en stykpris på 1,20 kroner.

Ads by MGDK