Nicolai Haugsted
Nu afventer verden blot på, hvordan præsidenten vil svare.
Australiens premierminister retter nu åben kritik mod USA’s krigsførelse i Iran og efterlyser klarhed om målene med konflikten, som fortsat udvikler sig uden en tydelig afslutning.
Under en tale i Canberra mandag pegede Anthony Albanese på, at der mangler en tydelig plan fra amerikansk side. Konflikten mellem USA, Israel og Iran har nu stået på i flere uger, og udsigterne til en afslutning er fortsat uklare.
“Jeg vil gerne se større klarhed om, hvad målene med krigen er, og jeg vil gerne se en nedtrapning”, udtalte premiereministeren, og understregede samtidig, at en reduktion af spændingerne vil være i hele verdensøkonomiens interesse.
Samtidig lagde han ikke skjul på sin holdning til det iranske styre og udtrykte stærk kritik af regimet.
Flere mål – men uklart næste skridt
Ifølge Albanese blev der fra begyndelsen fremlagt flere formål med indsatsen mod Iran. Første mål handlede om at forhindre udviklingen af atomvåben, hvilket han vurderer er blevet opnået.
Andet mål har været at svække Irans militære kapacitet, både direkte og gennem grupper som Hezbollah, Hamas og Houthierne. Her peger han på, at der allerede er sket en betydelig reduktion af Irans muligheder.
Tredje mål – et regimeskifte – beskriver han som langt mere komplekst.
“Historien viser meget tydeligt, at regimeskifte udefra er meget vanskeligt”, fortsatte Albanese.
Samtidig er konflikten blevet intensiveret. Amerikanske styrker er blevet sendt til Mellemøsten, og der arbejdes ifølge flere rapporter med forberedelser til mulige landoperationer.
Konflikten begyndte med angreb mod Iran i slutningen af februar, hvorefter landet svarede igen med angreb mod amerikanske baser i regionen.
USA’s præsident har senest meldt ud, at der foregår produktive samtaler med Iran om en afslutning på krigen. Iranske myndigheder afviser imidlertid, at sådanne forhandlinger finder sted.
Samtidig har Iran signaleret, at landet er klar til at reagere militært, hvis amerikanske landstyrker indsættes.
Udviklingen efterlader internationale partnere i en situation, hvor opbakning til konflikten i stigende grad afhænger af klare politiske mål og en tydelig strategi.
