Mikkel Petersen
Danske bilister kan snart mærke effekten direkte ved tanken.
Olieprisen har taget et markant dyk, efter at USA og Iran har annonceret en to uger lang våbenhvile.
Meldingen har skabt øjeblikkelig ro på de globale markeder og sendt energipriserne ned i et tempo, der vækker opsigt.
Kort efter offentliggørelsen faldt prisen på en tønde Brent-råolie til 92,35 dollar. Det svarer til et fald på omkring 15 procent.
Bevægelsen understreger, hvor følsomt oliemarkedet reagerer på geopolitiske spændinger og på udsigten til, at de kan aftage.
Før konflikten brød ud i slutningen af februar, lå olieprisen på omkring 67 dollar per tønde. Siden da har krigen drevet priserne op og øget frygten for stigende inflation og økonomisk uro.
Det skriver TV2.
Hormuzstrædet som nøglefaktor
En væsentlig årsag til prisfaldet er udviklingen omkring Hormuzstrædet i Den Persiske Golf. Strædet er en central transportåre for verdens oliehandel, hvor cirka 20 procent af den globale olie passerer.
Iran har i praksis blokeret trafikken gennem strædet siden slutningen af februar, efter at landet blev angrebet af Israel og USA.
Med våbenhvilen har Iran nu meldt ud, at skibstrafikken kan genoptages sikkert i de kommende to uger.
Den melding har haft en umiddelbar effekt på markederne. Når risikoen for forsyningsforstyrrelser falder, reagerer olieprisen typisk hurtigt nedad.
Aktiemarkederne følger trop
Reaktionen er ikke begrænset til energimarkedet. Aktiemarkeder verden over har også taget positivt imod nyheden.
Amerikanske og europæiske futures er steget markant. S&P 500 ligger over to procent højere, mens de europæiske markeder har set stigninger på over fire procent.
I Asien, hvor børserne allerede har været åbne, er udviklingen endnu tydeligere.
Japans Nikkei-indeks er steget omkring fem procent, og Sydkoreas Kospi er steget med cirka seks procent.
Futures fungerer som en indikator for, hvordan markederne forventes at udvikle sig, når de åbner. Stigningerne peger derfor på en bred optimisme blandt investorer.
Et midlertidigt pusterum
Den seks uger lange konflikt har skabt betydelig usikkerhed og sat gang i en gryende energikrise.
Regeringer og virksomheder har været under pres for hurtigt at finde alternative løsninger.
Våbenhvilen giver et midlertidigt pusterum. Spørgsmålet er dog, hvor længe effekten varer. Usikkerheden i regionen er fortsat høj, og udviklingen i de kommende uger vil være afgørende for både energipriser og verdensøkonomien.
