Forside Viralt Mand spiste kasseret slik og blev fyret: Nu skal han...

Mand spiste kasseret slik og blev fyret: Nu skal han genansættes med det samme

Mand spiste kasseret slik og blev fyret: Nu skal han genansættes med det samme
Shutterstock

Manden skal straks genansættes af én særlig grund.

Lige nu læser andre

I mange virksomheder er der klare regler for, hvordan medarbejdere skal håndtere varer, også når de ikke længere kan sælges.

Overtrædelser kan i nogle tilfælde få alvorlige konsekvenser.

Men hvor går grænsen for, hvornår en fyring rimelig?

Det spørgsmål har en spansk domstol nu taget stilling til i en opsigtsvækkende sag, hvor en supermarkedsmedarbejder blev afskediget for at have spist slik, der alligevel skulle kasseres.

Afgørelsen endte med at falde ud til medarbejderens fordel, og arbejdsgiveren er nu blevet pålagt at genansætte ham.

Læs også

Det skriver mediet La Depeche.

Spiste kasseret slik og blev fyret

Sagen udspringer af en hændelse i marts 2024 i en Mercadona-butik i Spanien.

Her blev en medarbejder, som havde været ansat siden 2021, bortvist efter at have spist to stykker jordbærlakrids fra en beskadiget vareleverance.

Varerne var allerede sorteret fra til bortskaffelse og havde derfor ingen kommerciel værdi.

Ifølge oplysninger i sagen havde medarbejderen desuden givet en æske af det samme slik videre til en kollega.

Læs også

Supermarkedskæden vurderede handlingen som et alvorligt brud på reglerne og henviste til manglende loyalitet og tillidsbrud som begrundelse for den øjeblikkelige afskedigelse.

Retten kalder straf for urimelig

Sagen blev først behandlet ved en domstol i Bilbao og siden ved Baskerlandets højesteret, som i begyndelsen af april stadfæstede afgørelsen.

Dommerne fandt, at afskedigelsen var klart ude af proportioner med forseelsen.

Retten lagde vægt på, at varerne ikke længere havde nogen økonomisk værdi for virksomheden, og at mindre indgribende sanktioner derfor burde have været overvejet.

Samtidig pegede dommerne på en væsentlig modstrid i arbejdsgiverens argumentation.

Læs også

Kort før episoden havde medarbejderen modtaget en præstationsvurdering på 8,5 ud af 10, hvor hans integritet blev fremhævet som særligt god.

Det svækkede virksomhedens påstand om et uopretteligt tillidsbrud.

Derudover bemærkede retten, at medarbejderen siden januar 2024 havde arbejdet på nedsat tid for at tage sig af sit barn.

Afskedigelsen blev derfor også vurderet i lyset af risikoen for indirekte forskelsbehandling.

På den baggrund blev opsigelsen erklæret ugyldig.

Læs også

Supermarkedskæden er nu forpligtet til straks at genansætte medarbejderen og udbetale den løn, han er gået glip af under sagens forløb.

Ads by MGDK