Cheføkonom sender stikpille til danskerne: “Vi har det bedre, end vi tror”

Når bekymringer om stigende priser fylder i den offentlige debat, kan billedet hurtigt tegne sig mørkere, end virkeligheden tilsiger.

Diskussioner om energipriser og inflation har præget dagsordenen, men flere økonomer peger nu på en udvikling, der går i en helt anden retning.

Det skriver TV 2

Forventningerne til 2026 tegner et billede af en økonomi i fremgang med højere beskæftigelse, stigende lønninger og markante løft i ydelser til blandt andet ældre og arbejdsløse.

Samlet set peger prognoser på, at danskernes økonomi styrkes, selv når prisstigninger tages med i regnestykket.

Hos Nordea afviser cheføkonom Helge Pedersen, at der er grund til den udbredte bekymring.

“Jeg synes, vi er mere bekymrede, end der er grund til, når man ser på den økonomiske realitet. Vi har det bedre, end vi tror”, siger han. Ifølge ham overstiger lønstigningerne tydeligt de prisstigninger, som forbrugerne møder i hverdagen.

Den vurdering deles af cheføkonom Damoun Ashournia fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som heller ikke ser inflationen som en reel trussel i øjeblikket.

Fokus på stigende benzinpriser har ellers fået både politikere og borgere til at reagere, blandt andet efter uro på oliemarkedet.

Forventer et bedre økonomisk råderum

Beregninger fra Nordea viser dog, at merudgiften for en gennemsnitsbilist indtil videre er begrænset.

Omkring 200 kroner ekstra om året er konklusionen, mens højere forbrug naturligt rammer enkelte hårdere.

Også Danske Bank peger på fremgang i reallønnen. Nye tal viser, at inflationen ligger på et moderat niveau, mens lønningerne ventes at stige med op til 3,5 procent.

“Vi vurderer klart, at der kommer en reallønsfremgang i år. Der skal ret meget til, for at inflationen bliver så høj, at den æder det her”, siger forbrugerøkonom Louise Aggerstrøm.

Sammenlignet med energikrisen i 2022 er situationen markant forbedret. Energipriser har ikke haft samme afsmittende effekt, og fødevarepriser er endda faldet en smule.

Samtidig stiger offentlige ydelser med omkring 4,5 procent, hvilket giver et ekstra løft til modtagere.

Samlet set peger vurderingerne på et år med bedre økonomisk råderum, trods fortsatte udsving på energimarkederne.