Forside Indland Fandt 10 gram hash i et fjernsyn i Horserød Fængsel:...

Fandt 10 gram hash i et fjernsyn i Horserød Fængsel: Nu har sagen taget en overraskende drejning

Fandt 10 gram hash i et fjernsyn i Horserød Fængsel: Nu har sagen taget en overraskende drejning
Foto: Shutterstock

En sag om indsmugling af hash i Horserød Fængsel er ikke endt, som man kunne forvente takket være en ung kvindes imponerende evner til at forsvare sig.

Lige nu læser andre

Når man bliver taget på vej ind i et fængsel med favnen fuld af et fjernsyn fyldt med hash, skulle man tro, at der ikke var så meget snak om, hvorvidt man var skyldig i at overtræde loven om euforiserende stoffer eller ej, men så lige til er det tilsyneladende ikke. 

Ifølge en 20-årig kvinde var hun nemlig ikke klar over, at det fjernsyn, som hun havde med ind i fængslet til sin fætter, var fyldt med 10 gram hash og en digitalvægt.

Det skriver Helsingør Dagblad. 

Kvinden dukkede d. 3. maj 2021 op ved Horserød Fængsel med et fjersyn i favnen, som hun bad om lov til at aflevere til sin fætter, som var indsat i fængslet. 

Det fik hun i første omgang lov til, men den vågne fængselsvagt opdagede, at det lignede, at bagpanelet på fjernsynet havde været skruet af, og han undersøgte derfor fjernsynet grundigere, hvilket viste sig at være en rigtig god ide. 

Inde i fjernsynet var der nemlig 10 gram hash og en digitalvægt, men ifølge den unge kvinde vidste hun absolut intet om fjernsynets besynderlige indhold. 

Det forklarede hun forleden i Retten i Helsingør, hvor hun påstod, at hun eftertrykkeligt havde forklaret både sin fætter og den mand, som udleverede fjernsynet til hende, at der ikke måtte være andet indhold i fjernsynet, end det der normalt er i et fjernsyn, og det forsikrede de to mænd hende, at der ikke var.

En forklaring som retten tilsyneladende købte. 

Kvinden blev i hvert fald frifundet, selvom både fjernsynet, hashen og digitalvægten blev konfiskeret.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK