Forside Nyheder Tesla Model Y er favoritelbilen i Norge, Sverige og Finland:...

Tesla Model Y er favoritelbilen i Norge, Sverige og Finland: Vi har en anden nummer et herhjemme

Tesla Model Y er favoritelbilen i Norge, Sverige og Finland: Vi har en anden nummer et herhjemme
Arina P Habich / Shutterstock.com

Tesla Model Y må nøjes med en andenplads i Danmark.

Lige nu læser andre

Bilmarkedet i Norden fik et tydeligt løft i marts 2026. I Danmark blev 18.968 nye personbiler indregistreret, hvilket var 26,6 procent flere end i samme måned året før.

Norge fulgte efter med 17.685 nyregistreringer og en stigning på 32,9 procent. Også Sverige og Finland gik frem med henholdsvis 8,9 procent og 10 procent.

Ser man på årets første tre måneder samlet, ligger Danmark 16,8 procent over niveauet fra samme periode sidste år, mens Finland er steget med 3 procent.

I Norge og Sverige ligger nyregistreringerne derimod fortsat lavere end i første kvartal 2025 med fald på henholdsvis 14 procent og 3,1 procent.

”Der var fremgang i nyregistreringerne på tværs af Norden i marts, hvilket er positivt for udviklingen af bilparken på de forskellige markeder,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, der er vicedirektør i Mobility Denmark, og fortsætter:

Læs også

“Samtidig har resultatet fra første kvartal set meget blandet ud, men vi hæfter os ved det stærke bilmarked i Danmark.”

Elbilerne satte også et tydeligt præg på nybilsalget i marts i de nordiske lande.

Norge lå fortsat helt i top med en elbilandel på 98,4 procent, mens andelen i Danmark nåede 77,1 procent, viser tal fra bilstatistik.dk.

I Finland udgjorde elbiler knap halvdelen af nyregistreringerne med 49,7 procent, og i Sverige var andelen 41,8 procent.

”Elbilerne får bedre og bedre fodfæste på tværs af Norden, men niveauet er vidt forskelligt. Norge og Danmark er fortsat langt foran Sverige og Finland, og det er et resultat af de politiske rammevilkår. Det understreger, at det er vigtigt at sørge for, at det er attraktivt at vælge grønt, hvis udviklingen skal fortsætte,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen.

Læs også

Herunder kan du se en liste over de meste populære elbiler i Norden i marts 2026. Heraf fremgår det, at Skoda Elroq er den suverænt mest populære model i Danmark, men det er Tesla Model Y i de tre øvrige lande.

Ads by MGDK