Forside Underholdning Seerne skal glæde sig: TV 2 udvider deres sportspakke

Seerne skal glæde sig: TV 2 udvider deres sportspakke

TV2
Shutterstock

Nu er der eget mere sport på vej til dem med ser sport på TV 2.

Atletikkens største stjerner kan snart opleves på TV 2s sportskanaler og TV 2 Play, der har sikret sig tv-rettighederne til Wanda Diamond League – den mest prestigefyldte serie af endagsstævner i verden.

I Wanda Diamond League samles eliten på tværs af 32 discipliner, når sæsonen i 2026 skydes i gang 16. maj i Shanghai/Keqiao i Kina og kulminerer med finalen i Bruxelles 4.-5. september – i alt 15 stævner rundt om i verden.

For seerne venter der store øjeblikke og verdensklassepræstationer, ofte afgjort på få hundrededele eller få centimeter. Og med nogle af Skandinaviens største navne i feltet er der ekstra meget at holde øje med: De norske løbebrødre Ingebrigtsen-brødrene er kendt for at sætte tempoet og udfordre grænserne på mellemdistancerne, mens svenske Armand Duplantis igen og igen flytter barren i stangspring og sætter nye standarder for, hvor højt det er muligt at komme.

– Wanda Diamond League er en fantastisk tilføjelse til vores i forvejen stærke sportspakke. Vi arbejder hele tiden på at udvide og styrke indholdet, så seerne får et så bredt, relevant og differentieret sportstilbud som muligt. Atletik er en sport, der samler mange seere, hvilket vi tydeligt ser ved hvert OL, og derfor glæder vi os til også at kunne tilbyde verdensklasseatletik hen over en sportssommer, som i forvejen byder på store begivenheder som VM i fodbold og Tour de France på vores kanaler, siger Frederik Lauesen, direktør for Sport og Produktion på TV 2.

Atletiksæsonen rundes af med World Athletics Ultimate Championship 2026 – et helt nyt sæsonafsluttende mesterskab 11.-13. september i Budapest i Ungarn. Her mødes verdens- og olympiske mestre samt Diamond League-vindere i et hurtigt format med semifinaler og finaler fordelt på tre aftener i kampen om at blive kåret som Ultimate Champion.

Ads by MGDK