Forside Udland Trump mister støtter: “Vi bliver nødt til at holde afstand”

Trump mister støtter: “Vi bliver nødt til at holde afstand”

Trump mister støtter: “Vi bliver nødt til at holde afstand”
carlos110/shutterstock.com

Den amerikanske præsident ser ud til at have mistet flere af sine ellers loyal støtter i Europa, der holder mere og mere afstand.

Flere højreorienterede partier i Europa begynder nu at distancere sig fra Donald Trump og hans administration.

Udviklingen sker i kølvandet på Viktor Orbáns nederlag ved det seneste parlamentsvalg i Ungarn, hvor den mangeårige premierminister måtte forlade magten efter 16 år.

Ifølge Politico blev Trumps åbne støtte til Orbán op til valget ikke modtaget positivt blandt vælgerne. Resultatet har skabt bekymring blandt højrepopulistiske bevægelser i Europa, som frygter, at forbindelser til den amerikanske præsident kan skade deres egne chancer.

I Frankrig har Marine Le Pen ifølge Ekstra Bladet internt opfordret til større forsigtighed i forholdet til Trump.

“Vi bliver nødt til at holde afstand,” sagde hun ifølge en anonym kilde med indsigt i et møde i partiet Rassemblement National.

Også i Tyskland ses lignende tendenser, da flere medlemmer af det højreorienterede parti AfD har udtrykt bekymring over forbindelserne til Trump.

Blandt andet kritiserede partiets medlem af Forbundsdagen, Matthias Moodsdorf, offentligt relationen til den tidligere amerikanske præsident.

Han skrev blandt andet, at ‘det pralende venskab’ mellem Ungarn og Trump-administrationen ‘hang om halsen på Orbán som møllesten’.

Samtidig peger flere analytikere på, at Trumps udenrigspolitiske linje, herunder konflikten med Iran og udtalelser om militær magt, også kun bidrager til en stigende skepsis i Europa.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har desuden også taget afstand efter Trumps kritik af paven.

Hun valgte i stedet at bakke op om pave Leo, hvilket understreger de voksende spændinger mellem Trump og europæiske allierede.

Samlet set tegner der sig et billede af, at Trumps politiske indflydelse i Europa er under pres, hvilket også er gældende på den yderste højrefløj.

Ads by MGDK