Kamille Isaksen
Personer med rødt hår har haft en helt særlig fordel.
Menneskets udvikling er langt fra afsluttet, selvom det længe har været en udbredt opfattelse, at evolutionen stort set gik i stå, da vi begyndte at dyrke jorden for tusindvis af år siden.
Ny forskning peger i stedet på, at vores gener fortsat har ændret sig og tilpasset sig omgivelserne gennem historien.
Et særligt kendetegn har nu fanget forskernes opmærksomhed.
Nemlig de relativt få mennesker i verden, der har rødt hår.
Selvom de kun udgør en lille del af befolkningen, viser et nyt studie fra Harvard, at netop denne gruppe kan have haft en fordel gennem evolutionen.
Det skriver mediet TieTeen.
En sjælden hårfarve med historisk fordel
Forskningen bygger på en omfattende analyse af dna fra både fortid og nutid.
Forskerne har undersøgt genetisk materiale fra næsten 16.000 gamle skeletter samt over 6.000 nulevende personer.
Det har givet et unikt indblik i, hvordan bestemte genetiske træk har spredt sig over tid.
Resultaterne viser, at flere hundrede genetiske variationer har haft en fordel i evolutionen.
Blandt dem findes gener, der er forbundet med rødt hår.
Det tyder på, at denne hårfarve ikke blot er et tilfældigt særpræg, men kan være knyttet til egenskaber, der har øget chancen for overlevelse.
Rødt hår er i dag sjældent og findes hos højst et par procent af verdens befolkning.
I visse dele af Vesten er andelen dog lidt højere, men stadig markant lavere end andre hårfarver.
Bedre til at udnytte sollys
En af de mest markante forklaringer på fordelen handler om kroppens evne til at producere D-vitamin.
Ifølge forskerne kan personer med rødt hår danne dette vitamin mere effektivt end andre.
Det kan have været en afgørende fordel i nordlige egne, hvor sollyset er begrænset i store dele af året.
Her har en forbedret evne til at udnytte det sparsomme lys sandsynligvis øget chancen for at overleve og få efterkommere.
Studiet peger også på, at de samme genetiske variationer kan hænge sammen med andre helbredsmæssige forhold, blandt andet en lavere risiko for visse sygdomme.
Samtidig findes der dog også gener, som kan øge risikoen for eksempelvis cøliaki.
Forskerne understreger, at det endnu ikke er alle sammenhænge, der er fuldt forstået.
Men undersøgelsen giver et sjældent detaljeret billede af, hvordan menneskets gener har udviklet sig gennem tusinder af år, og hvordan selv små forskelle kan have haft stor betydning.
