Nicolai Haugsted
Trumps beslutning kan tolkes forkert a Rusland, lyder den alarmerende vurdering.
Planer om at reducere amerikansk militær tilstedeværelse i Europa skaber debat både i Washington og blandt allierede.
Udmeldinger fra Donald Trump peger på en mere omfattende tilbagetrækning end først annonceret.
USA har i dag omkring 36.000 soldater stationeret i Tyskland fordelt på flere militære installationer. Fredag meldte forsvarsminister Pete Hegseth ud, at cirka 5.000 soldater skal trækkes hjem over det kommende år.
Dagen efter signalerede præsident Donald Trump en endnu større nedskalering.
“Vi vil skære kraftigt ned, og vi vil skære langt mere end 5.000 soldater ned,” sagde Donald Trump til journalister i Florida.
Kritik fra egne rækker
Planerne møder modstand internt i Det Republikanske Parti. Senator Roger Wicker og repræsentant Mike Rogers advarer mod konsekvenserne for sikkerhedspolitikken.
“En for tidlig reduktion af USAs tilstedeværelse i Europa risikerer at undergrave afskrækkelsen og sende det forkerte signal til Vladimir Putin,” lyder det i en fælles udtalelse fra de to politikere.
Begge peger på, at en omplacering af styrker mod Østeuropa vil være mere hensigtsmæssig end en egentlig hjemsendelse. Argumentet er, at det vil styrke NATO’s østlige flanke og samtidig udnytte eksisterende investeringer i regionen.
Bekymring i Europa
Reaktionerne rækker også uden for USA. Polens premierminister Donald Tusk vurderer, at udviklingen kan svække alliancen indefra og opfordrer til handling for at bremse det, han beskriver som en negativ udvikling.
Tidligere tysk udenrigsminister Joschka Fischer vurderer ligeledes, at NATO står over for en svækkelse som følge af beslutningen.
Alliancen har efterfølgende bedt USA redegøre nærmere for planerne. Baggrunden er usikkerhed om, hvordan ændringerne vil påvirke den samlede militære tilstedeværelse og samarbejdet i Europa.
