Forside Udland Parti præsenterer vildt forslag: Drop kørekortet, og få 10.000 kroner

Parti præsenterer vildt forslag: Drop kørekortet, og få 10.000 kroner

Kørekort, regler, bilist, drivers license
Shutterstock

Kampen om den grønne omstilling tager fart. Nu skal folk belønnes for at lade bilen stå.

Bilnøgler kan snart blive byttet direkte til buskort og togpendling i Stockholm, hvis De Grønne får deres vilje.

Lokalpolitikerne vil nemlig betale bilejere for at droppe fire hjul og hoppe over på skinner, cykler og metrostationer.

Det skriver Boosted.

Forslaget lægger op til, at stockholmere kan få 10.000 svenske kroner, hvis de skiller sig af med bilen. Pengene skal dog bruges på offentlig transport — og planen kommer med en ret markant bivirkning: Bilkørsel skal være fortid.

Forslaget kommer fra Miljöpartiets afdeling i Stockholm, som håber at få flere væk fra bilsædet og over i kollektiv trafik.

Partiet peger på erfaringer fra Bruxelles, hvor lignende modeller tidligere har været testet. Her kunne bilister få økonomisk støtte mod at aflevere kørekortet og vælge andre transportformer.

“Vi har et mål om, at flere skal vælge offentlig transport frem for bilen. Ved at give dig som bilejer mulighed for at modtage et særligt tilbud, håber vi at udfordre vanebilister til at give offentlig transport en chance,” siger Jakop Dalunde fra Miljöpartiet.

Stockholm-politikerne fremhæver også Finland som eksempel på et sted, hvor lignende ordninger har været prøvet af i større skala.

Bruxelles bruges som forbillede

Miljöpartiet mener især, at erfaringerne fra den belgiske hovedstad viser, at folk faktisk ændrer vaner, hvis bilen først ryger ud af hverdagen.

“Erfaringer fra Bruxelles viste, at et flertal af dem, der forsøgte at parkere deres bil, valgte at fortsætte med at rejse på cykel eller offentlig transport,” selv efter testperioden.

Partiet håber derfor på samme effekt i Stockholm, hvor trængsel, klima og trafik længe har fyldt i den politiske debat.

Danske politikere har endnu ikke lanceret forslag, hvor bilejere direkte bliver betalt for at droppe bilen permanent. Debatten om biler fylder dog stadig mere — særligt i København.

Flere veje i hovedstaden er blevet lukket de seneste år, mens parkeringspladser er forsvundet til fordel for cykelstier, byrum og kollektiv trafik.

Ads by MGDK