Forside Indland Efter massiv modvind: Nu deler NORMAL stor nyhed

Efter massiv modvind: Nu deler NORMAL stor nyhed

NORMAL
NORMAL

Midt i den massive omtale har kæden nu valgt at rette fokus mod fremtiden.

NORMAL har de seneste uger været i kraftig modvind efter kritik af håndteringen af kosmetikvarer i flere svenske butikker.

Oplysninger om, at brugt makeup i nogle tilfælde skulle være blevet lagt tilbage på hylderne og solgt videre til kunderne, har skabt debat om både hygiejne og tillid.

Flere ansatte fortalte til det svenske medie Aftonbladet, at produkter som mascara, foundation og læbestift efter kunders afprøvning blev tørret af og placeret tilbage i butikkerne.

Kritikken har fået mange kunder til at stille spørgsmål ved kædens praksis.

NORMAL har dog afvist, at fremgangsmåden er accepteret, og ledelsen har understreget, at salg af åbnede varer strider mod kædens interne regler.

Samtidig lover virksomheden at holde skærpet opsyn med butikkerne fremover.

Midt i den massive omtale har kæden nu valgt at rette fokus mod fremtiden. NORMAL har nemlig delt en stor nyhed om endnu en butiksåbning i Danmark.

Ny butik åbner i Helsinge

Den danske detailkæde fortsætter sin vækst og åbner nu en ny butik i Helsinge på adressen Østergade 8-10.

Butikken slår dørene op den 3. juni, hvor kunderne kan se frem til både konkurrencer, giveaways og festlige aktiviteter.

NORMAL har på få år udviklet sig til en af de mest populære butikskæder i Norden og Europa.

Sortimentet spænder bredt fra makeup og personlig pleje til snacks, rengøringsartikler og husholdningsprodukter.

Kæden har nu mere end 1.000 butikker fordelt på blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Holland, Portugal og Spanien.

Vil skabe en oplevelse for kunderne

Ifølge NORMAL er målet ikke kun at sælge kendte mærkevarer til faste lave priser.

Kundeoplevelsen skal også føles som en form for skattejagt, hvor der hele tiden dukker nye produkter op på hylderne.

Fung. Country Manager Gry Sandager fortæller, at butikkerne løbende får omkring 100 nye varer hver uge.

Hun forklarer samtidig, at kunderne ikke blot kommer for tilbud, men for at gå på opdagelse blandt både velkendte og nye brands.

Ved åbningen i Helsinge håber kæden derfor at kunne give de besøgende en særlig oplevelse allerede fra første dag.

Ifølge Gry Sandager er åbningsdagen altid noget helt særligt for virksomheden, fordi det er her, medarbejderne møder butikkens nye kunder for allerførste gang.

Ads by MGDK