Forside Sundhed Frygtet sygdom spreder sig i Danmark: Så mange er smittet

Frygtet sygdom spreder sig i Danmark: Så mange er smittet

Frygtet sygdom spreder sig i Danmark: Så mange er smittet
as-artmedia / Shutterstock.com

Flere personer er blevet testet positive for den alvorlige lungesygdom, som i værste fald kan være dødelig, hvis den ikke behandles i tide.

Selvom tuberkulose i dag er en sjælden sygdom i Danmark, er der nu opstået et større smitteudbrud i Vejle.

Flere personer er blevet testet positive for den alvorlige lungesygdom, som i værste fald kan være dødelig, hvis den ikke behandles i tide.

Udbruddet begyndte på Plejecenter Holmegården, hvor 13 personer først blev konstateret smittet.

Nu har sygdommen også spredt sig til værestedet Café Parasollen, og det får myndigheder og ledelse til at reagere hurtigt for at begrænse smitten.

Det skriver B.T.

Fire personer med tilknytning til caféen er testet positive for tuberkulose. Det drejer sig om to ansatte, en frivillig og en bruger af stedet.

Café Parasollen ligger mindre end en kilometer fra plejecenteret, hvor udbruddet blev opdaget første gang.

Flere hundrede kan være i risiko

Hver dag besøger omkring 100 mennesker caféen i Vejle, som desuden har 13 ansatte og 55 frivillige tilknyttet.

Derfor har ledelsen besluttet at tilbyde test til alle med relation til stedet.

“Det skaber da noget utryghed, men vi tager hånd om det, så alle nede hos os vil blive tilbudt test,” siger daglig leder Anni Lindum til TV Syd.

På Plejecenter Holmegården er ti ansatte og tre beboere blevet smittet. Smitten blev første gang opdaget hos en afdød beboer, som dog var død af andre årsager.

Tuberkulose smitter gennem luften og kan overføres, når en smittet hoster, nyser eller taler.

Sygdommen rammer typisk lungerne og kan udvikle sig alvorligt, hvis den ikke bliver behandlet.

Sjælden sygdom vækker bekymring

I Danmark er tuberkulose langt mindre udbredt end tidligere, men sygdommen eksisterer stadig.

Ifølge Statens Serum Institut blev der registreret 194 tilfælde i hele landet i 2024.

Selvom sygdommen kan behandles med antibiotika, vækker udbrud som det i Vejle bekymring, fordi smitten kan sprede sig hurtigt i miljøer, hvor mange mennesker opholder sig tæt sammen.

Calmette-vaccinen beskytter mod de alvorligste former for tuberkulose, men den forhindrer ikke nødvendigvis smitte.

Derfor følger myndighederne nu situationen tæt i håb om at få stoppet udbruddet, inden flere bliver ramt.

Ads by MGDK