Mikkel Petersen
Et særligt kendetegn kan gøre gammelt glas til en større formue.
Mange danskere har gamle glas, skåle eller vaser stående i skabe, på lofter eller i kældre uden at skænke dem en tanke.
For de fleste er det blot arvestykker eller pyntegenstande fra en svunden tid.
For samlere kan de samme genstande være noget helt andet.
I disse år er interessen for særlige typer gammelt glas eksploderet, og de mest sjældne eksemplarer bliver handlet til priser, der kan få selv erfarne antikvitetshandlere til at spærre øjnene op.
Nogle af dem sælges nemlig for beløb, der overstiger prisen på en luksusferie for hele familien.
Et særligt kendetegn afslører værdien
Det eftertragtede glas kaldes uranglas og kan ved første øjekast ligne helt almindeligt grønt eller gulligt retroglas.
Der er dog ét særligt kendetegn, som afslører, om der kan være tale om noget værdifuldt.
Hvis glasset belyses med UV-lys i et mørkt rum, lyser det op i en markant neongrøn farve.
Netop denne effekt har gjort uranglas til et eftertragtet samlerobjekt verden over.
Det skriver poznatsvet.
Uran blev brugt som farvestof
Historien bag glasset går mere end 150 år tilbage.
I løbet af 1800-tallet begyndte glasproducenter at tilsætte små mængder uranoxid til glasproduktionen.
Formålet var ikke radioaktivitet, men derimod at skabe den karakteristiske gulgrønne farve, som gjorde glasset populært.
Selvom navnet kan få nogle til at løfte øjenbrynene, udgør glasset ingen sundhedsrisiko i almindelige hjem. Mængden af stråling er yderst begrænset og vurderes som harmløs.
De sjældneste eksemplarer er mest værd
Priserne varierer voldsomt afhængigt af alder, sjældenhed og stand.
Masseproducerede skåle, tallerkener og askebægre fra det 20. århundrede kan ofte købes for relativt beskedne beløb. Helt anderledes ser det ud for de ældste eksemplarer.
Særligt mundblæste, håndlavede og detaljerigt udførte stykker fra første halvdel af 1800-tallet er eftertragtede blandt samlere.
En særlig variant kendt som vaselineglas er blandt de mest værdifulde.
På internationale auktioner kan sjældne eksemplarer indbringe titusindvis eller endda hundredtusindvis af kroner.
Krigen gjorde glasset sjældent
En væsentlig årsag til de høje priser skal findes i Anden Verdenskrig.
Da krigen brød ud, blev uran et strategisk råstof, som regeringerne reserverede til militære formål. Produktionen af uranglas stoppede derfor næsten fra den ene dag til den anden.
Mange af de gamle genstande er siden gået tabt eller blevet smidt ud, og netop derfor er velbevarede eksemplarer så eftertragtede i dag.
Samlere advarer dog mod moderne kopier, særligt fra Kina.
De kan også lyse under UV-lys, men mangler ofte de små detaljer og håndværksmæssige kendetegn, som afslører de ægte historiske skatte.
