Forside Livsstil Årets mest populære rejsemål er fundet: Nummer ét overrasker mange

Årets mest populære rejsemål er fundet: Nummer ét overrasker mange

Palma, Spanien
elvirkins / Shutterstock.com

Her er danskernes foretrukne feriedestination i år.

En sommerferie med sol og varme behøver ikke at tømme bankkontoen.

Det viser helt nye tal fra rejsesøgemaskinen momondo, der har gennemgået danskernes søgninger efter flyrejser denne sommer og fundet de rejsemål, hvor besparelserne er størst sammenlignet med sidste sommer. 

“Der er ingen tvivl om, at danskerne vil ud at rejse til sommer. Og heldigvis viser vores tal, at man sagtens kan finde gode flybilletter til årets sommerferie,” siger Lisbet Due Berg, der er presseansvarlig hos momondo, og fortsætter:

“Man kan eksempelvis flyve tur-retur til Gdansk i Polen for under 600 kroner, og hvis man vil have lidt mere solgaranti er både Funchal i Portugal, Pula i Kroatien, og Istanbul i Tyrkiet blevet markant billigere i år sammenlignet med sidste år.”

Gdansk er sommerens scoop

Tallene viser, at danskerne har flere muligheder for at tage på en billig sommerferie med en returbillet for under 1.200 kroner.

Men Gdansk i Polen er klart den billigste destination med en gennemsnitsflypris for sommeren på 599 kroner.

Her er prisen endda faldet med 18 procent fra sidste sommer, samtidig med, at destinationen oplever en stigning i søgninger på 16 procent. 

Spar omkring 20 procent på flere destinationer

Danskere, der jagter sommerens største besparelser på rejser til de varme lande, skal se mod Istanbul, Pula eller Funchal.

Der er dog også flere destinationer i Thailand, som oplever et prisfald denne sommer.

Til både Phuket og Koh Samui kan danskerne spare omkring 1400 kr. sammenlignet med sidste år. 

De mest populære destinationer

Málaga i Spanien står fortsat som danskernes mest populære destination til sommer.

Samtidig er det én af de få destinationer på listen, hvor priserne stort set er uændrede sammenlignet med sidste sommer.

Bangkok i Thailand oplever dog det største prisfald blandt sommerens mest populære destinationer med et fald på 5 procent.

Ads by MGDK