Mikkel Petersen
Nye analyser tegner et billede, som får alarmklokkerne til at ringe i flere lande.
I årevis har krigen i Ukraine domineret overskrifterne og været centrum for Europas sikkerhedspolitiske bekymringer.
Samtidig har Nato-landene oprustet i et tempo, som få havde forestillet sig for blot få år siden, mens spændingerne mellem Rusland og Vesten fortsat er vokset.
Nu advarer flere højtstående militære kilder og efterretningsfolk om en udvikling, der får alarmklokkerne til at ringe i Europas forsvarskredse.
Nye oplysninger peger nemlig på, at Rusland er i gang med en omfattende oprustning langs grænserne til Norden og Baltikum.
Ifølge vurderinger fra nordiske efterretningstjenester og topofficerer handler det ikke blot om at styrke forsvaret af russisk territorium, men om at forberede landet på en mulig fremtidig konflikt med europæiske naboer.
Store ændringer tæt på Europa
Ifølge DR‘s nye dokumentar Krigsplan Europa udvider Rusland både eksisterende militærbaser og opfører nye anlæg tæt på grænserne til flere Nato-lande.
Satellitbilleder analyseret af forsvarseksperter viser blandt andet en markant udbygning af militære faciliteter nær Finland og andre områder omkring Østersøen.
Samtidig ændrer Rusland strukturen i sine væbnede styrker.
Hvor landet tidligere har baseret sig på mindre brigader, opbygges der nu større divisioner med væsentligt flere soldater og tungere kapaciteter.
Ifølge flere militære eksperter er det en udvikling, som typisk forbindes med forberedelser til større og længerevarende konflikter.
Østersøen fremhæves som risikoområde
Ingen af de kilder, som DR har talt med, vurderer, at Rusland allerede har truffet beslutning om at angribe et Nato-land.
Bekymringen går i stedet på, at Rusland forbereder sig på at have muligheden.
Hvis en konflikt en dag skulle opstå, peger flere vurderinger på, at den sandsynligvis vil tage udgangspunkt i Østersøregionen, hvor Nato og Rusland står tæt over for hinanden både geografisk og militært.
Flere efterretningsvurderinger fremhæver samtidig, at de kommende år kan blive afgørende.
Rusland forventes fortsat at kunne trække på erfaringerne fra krigen i Ukraine, mens europæiske lande fortsat arbejder på at udbygge deres militære kapaciteter.
Europa er under pres
Kilder med indsigt i Nato-landenes planlægning vurderer, at Europa har travlt med at styrke sit forsvar.
Der peges blandt andet på mangel på soldater, ammunition, luftforsvar, droner og anden militær infrastruktur.
Bekymringen er, at Rusland i en periode kan opnå en strategisk fordel, hvis de europæiske lande ikke når at opruste hurtigt nok.
Fra russisk side afvises anklagerne. Den russiske ambassadør i Danmark fastholder, at Rusland ikke har planer om at angribe Nato-lande og mener i stedet, at det er Vesten, der bidrager til at øge spændingerne.
Uanset forklaringen tegner udviklingen et billede af et Europa, hvor sikkerhedspolitik igen er rykket helt til tops på dagsordenen og hvor frygten for en større konflikt ikke længere kun hører historiebøgerne til.
