Mikkel Petersen
En ny måling giver statsministeren en udfordring, hun næppe havde håbet på.
Store bededag har været et af de mest omdiskuterede politiske emner i Danmark de seneste år.
Først blev helligdagen afskaffet, hvilket udløste stor kritik og protester. Senere kom løftet om, at den skulle genindføres.
Regeringen har siden forsøgt at lægge sagen bag sig.
Både statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har flere gange forsikret danskerne om, at store bededag vender tilbage i 2030.
Nu tyder en ny måling dog på, at mange danskere langt fra er overbeviste.
Tværtimod peger tallene på en markant skepsis over for regeringens løfte og det kan blive en udfordring for statsministeren.
Flertallet tror ikke på løftet
Seks ud af ti danskere tror ikke på, at store bededag bliver genindført som helligdag i 2030.
Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.
Målingen kommer blot få uger efter, at den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale lovede at genindføre helligdagen.
Genindførelsen er dog betinget af, at den øgede beskæftigelse, som afskaffelsen af store bededag har bidraget til, kan fastholdes.
Det skriver SE og HØR.
Mette Frederiksen fastholder planen
Da regeringsgrundlaget blev præsenteret tidligere på måneden, gjorde Mette Frederiksen det klart, at danskerne kan regne med, at store bededag vender tilbage.
Til TV 2 understregede statsministeren, at det har været et stort ønske blandt mange danskere at få helligdagen tilbage.
Også Lars Løkke Rasmussen var meget direkte i sin udmelding.
Ved præsentationen af regeringsgrundlaget sagde Moderaternes formand, at han gerne ville “lægge hånden på kogepladen” for, at løftet bliver indfriet.
Ikke alle ønsker helligdagen tilbage
Målingen viser samtidig, at danskerne heller ikke er entydigt begejstrede for at få store bededag tilbage.
Under halvdelen af de adspurgte ønsker helligdagen genindført. Tre ud af ti svarer, at de ikke ønsker den tilbage, mens resten er i tvivl.
Dermed handler sagen ikke længere kun om store bededag, men også om tilliden til regeringens løfter.
En sag, der stadig deler vandene
Store bededag blev afskaffet i 2023 af SVM-regeringen med støtte fra De Radikale.
Beslutningen blev begrundet med behovet for at finansiere øgede investeringer i forsvaret.
Ifølge Finansministeriet ville afskaffelsen øge arbejdsudbuddet svarende til omkring 8.500 personer og tilføre statskassen omkring tre milliarder kroner årligt.
Selv om regeringen nu lover at rulle beslutningen tilbage, viser den nye måling, at mange danskere fortsat er skeptiske.
For Mette Frederiksen er det måske den mest opsigtsvækkende konklusion af dem alle.
