Smid ikke bananskrællen ud!
I en tid, hvor mange haveejere leder efter mere naturlige løsninger og gerne vil skære ned på brugen af kunstgødning, vinder gamle husråd og enkle metoder frem.
Nogle af de mest effektive hjælpemidler findes endda allerede i køkkenet, og en af dem vækker i øjeblikket særlig opsigt blandt haveentusiaster.
Bananer forbindes normalt med morgenmad og hurtig energi, men frugten kan også få en helt anden rolle, når den ender under jordoverfladen.
Ifølge eksperter i naturlig havedyrkning indeholder både frugtkød og skræl en række næringsstoffer, som mange planter har gavn af.
Det skriver Pastaparty
Kalium, fosfor, calcium og magnesium frigives gradvist i jorden, efterhånden som bananen nedbrydes, og det giver planterne en jævn tilførsel af næring over længere tid.
Metoden adskiller sig fra traditionel kunstgødning ved, at næringsstofferne ikke frigives på én gang.
I stedet optager planterne gradvist de mineraler, der er nødvendige for blandt andet rodudvikling, blomstring og stærke stængler.
Samtidig bidrager magnesium til planternes klorofyldannelse, mens calcium styrker cellevæggene.
Fordelene står i kø
Fordelene stopper dog ikke ved selve planterne. Når bananer nedbrydes i jorden, tiltrækker de også mikroorganismer og regnorme.
Bakterier og svampe hjælper med at omdanne det organiske materiale til næringsstoffer, som rødderne lettere kan optage.
Regnormenes aktivitet forbedrer samtidig jordens struktur og iltning.
For at opnå den bedste effekt anbefales det at grave bananer eller bananskræller ned i en dybde på 10 til 20 centimeter og fordele materialet jævnt.
For store mængder samlet ét sted kan skabe en for kraftig forrådnelse tæt ved rødderne.
Særligt roser, tomater, frugttræer, bærbuske, squash og bønner fremhæves som planter, der kan drage fordel af den kaliumrige næring.
Haveejere rådes dog til at anvende metoden med måde og holde øje med jordens pH-værdi ved længere tids brug.
Ved at genanvende køkkenrester som gødning kan almindeligt madaffald få nyt liv i haven og samtidig bidrage til et mere naturligt kredsløb omkring planterne.