Forside Udland Rusland uddeler bøder til flere sociale medier for lovbrud

Rusland uddeler bøder til flere sociale medier for lovbrud

Rusland uddeler bøder til flere sociale medier for lovbrud
Foto: Shutterstock

Flere tech-virksomheder skal nu betale en bøde til den russiske stat.

Datingappen Tinder og de sociale medier Snapchat og WhatsApp kan se frem til at skulle betale en stor bøde til den russiske stat. Det skyldes ikke at virksomhederne er vestlige, men derimod et lovbrud.

En russisk domstol har nemlig vurderet, at de tre applikationer har ovetrådt den russiske datalov. Og det koster altså penge. Mange penge.

 

De skal henholdsvis betale bøder på to millioner rubler, én million rubler og 18 millioner rubler – hvilket svarer til henholdsvis 244.000 kroner, 122.000 kroner og 2,3 millioner kroner. Det skriver DR.

Helt konkret er de tre tech-virksomheder blevet dømt for ikke at ville dele brugernes data i Rusland.

En lov i Rusland siger nemlig, at udenlandske selskaber, som indsamler data om russiske statsborgere, skal opbevare oplysningerne på russiske databaser.

Det har disse virksomheder altså valgt ikke at gøre.

Det er det russiske medietilsyn, Roskomnadzor, som har hevet de tre virksomheder samt musiktjenesten Spotify i retten.

Svenske Spotify har dog trukket sig fra det russiske marked på grund af krigen i Ukraine.

Det samme har en lang række andre virksomheder som Ikea, Danfoss, Carlsberg og mange andre også gjort.

 

Ads by MGDK