Forside 112 Ung kvinde død efter tragisk trafikulykke

Ung kvinde død efter tragisk trafikulykke

Politi
Roland Magnusson/Shutterstock

En ung kvinde har mistet livet efter at have været involveret i en tragisk trafikulykke.

En 18-årig kvinde er omkommet efter, at hun fredag formiddag var en del af en trafikulykke mellem Arnborg og Skarrild syd for Herning.

Sådan lyder det fra vagtchef Maria Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

Lørdag morgen præciserede vagtchef Lars Even over for Ritzau, at der er tale om en kun 18-årig kvinde.

Personbil og lastbil kolliderede

Ulykken fandt sted på Skjernvej, hvor en personbil stødte sammen med en lastbil.

Det oplyste Brand & Redning MidtVest fredag formiddag til TV Midtvest.

I forbindelse med sammenstødet væltede lastbilen, men føreren slap uskadt fra uheldet, lød det fra politiets vagtchef.

Vej spærret efter ulykken

De pårørende til den afdøde kvinde og lastbilchaufføren er blevet orienteret om hændelsen.

Som følge af ulykken var Rute 439, Skjernvej, spærret i begge retninger på strækningen mellem Arnborg og Skarrild.

Der er ikke blevet meldt noget ud om, hvad der har forårsaget sammenstødet mellem de to køretøjer.

Ads by MGDK